Dansk-Jødisk Venskab

Fra Dansk-Jødisk Venskabs generalforsamling, 16. maj 2012
Evangeliekirken på Frederiksberg

Indledning
Inden jeg går i gang med min årsberetning for 2011, så vil jeg tillade mig at lave en lille indledning, hvor jeg kort vil beskrive Israels situation i dag for på den måde at sætte DJV’s arbejde ind i en ramme. Et af vores mål i formålserklæringen er, at vi vil støtte Israel, og det er der i den grad brug for. Så det faktum vil jeg gerne uddybe lidt, inden jeg skal aflægge min årsberetning.

Jeg var for nylig til et foredrag af journalisten Allan Sørensen på Kristeligt Dagblad. Allan Sørensen er bosiddende med sin familie i Israel, og har Israel og Mellemøsten som sit speciale. Han er en meget dygtig og velinformeret journalist.
Allan Sørensen tegnede et meget alvorligt billede af Israels aktuelle situation. I forbindelse med det der går under betegnelsen Det arabiske forår, og som Allan Sørensen hellere ville kalde det arabiske oprør, har Israel forholdt sig afventende uden at være aktør på nogen måde. Grunden er, at Israel er bange for, hvad der vil ske. En udvikling er sat i gang i de arabiske lande, men man ved ikke hvad det vil føre til, og man ved ikke hvad det vil ende med. I de forskellige arabiske lande kan man høre udtalelser, der peger på en meget vigtig ændring for Israels situation i Mellemøsten. For hvad er det vigtigste lige nu i Israels situation? Det er, at, før det arabiske oprør skulle Israel kun forhandle med få arabiske ledere, der sad på magten. Nu er der ingen ledere, og Israel står over for 400 millioner arabere, som er fjendtlige over for Israel.

Israel ser sig selv som meget mere isoleret i dag end før det arabiske oprør. Situationen i Israel er præget af stor usikkerhed. Vi kan bare tage nogle få eksempler. Ved Israels sydgrænse mod Sinaj er der sket en voldsom forværring. Frem til starten af det arabiske oprør var Sinaj et demilitariseret område, det havde det været siden fredsaftalen mellem Begin og Sadat i 1979. Nu er det et tilholdssted for terrorister fra Islamisk Jihad og Al Queda. Der er blevet sendt raketter mod Eilat, og i august sidste år angreb 19 terrorister, der skød soldater og civile i det sydlige Israel. At det tog Israel en hel dag at nedkæmpe dette angreb, viser noget om angrebets styrke. På et kabinetsmøde for nyligt blev det drøftet, om Israel skulle besætte en del af Sinaj for at få en bufferzone mellem Israel og Ægypten, for disse terrorister var ægyptere. Men hvis Israel besætter Sinaj, kan det udløse en større krig.

Det kan det også, hvis Israel angriber Iran, for det er det andet eksempel jeg vil nævne i denne meget korte oversigt over Israels usikre og isolerede situation i dag. Fra israelsk side lyder det helt klart: Irans atomprojekt skal stoppes. Israel kan ikke risikere, at Iran bliver en atommagt, det er en trussel mod Israels eksistens. Og hvis der er noget Israel har lært af historien, så er det at reagere på den slags trusler. Men som det ser ud nu, er Israel det eneste land, der taler om et militært angreb på Iran for at ødelægge landets atominstallationer. Så sker der imidlertid det, at premierminister Netanyahu meddeler, at Kadima-partiets nye leder Shaul Mofatz er trådt ind i regeringen. Og Israel har nu en national samlings-regering med støtte fra 94 af Knessets 120 medlemmer. Nogle kommentatorer mener, at Netanyahu her har samlet en krigsregering, en regering der ville kunne stå meget stærkt i de beslutninger, der skal tages ang. Irans atomprogram. Midt i hele denne pressede situation står Israel meget isoleret. Den støtte, som Israel kan få fra forskellige venskabsforeninger både i vores eget land og i andre lande, har derfor meget stor betydning.

DJV støtter Israel på flere måder
Vi er glade for, at vi i Dansk-Jødisk Venskab kan være med til at støtte Israel på flere måder. Og nu vil jeg mere specifikt gå over til min beretning for året 2011.
Og her skal der som det allerførste lyde en stor tak til alle DJV’s gavegivere, forbedere, støtter og medarbejdere. Det er på grund af jeres trofasthed og medleven i tjenesten, at arbejdet kan fungere. Jeg vil gerne læse fra 1. Korintherbrev 12, hvor Paulus ved hjælp af billedet med legemet og lemmerne beskriver den fælles tjeneste, vi har.
Her er enhed og forskellighed forenet. De enkelte lemmer har hver deres ganske bestemte, særlige funktion, og netop dermed tjener de helheden, som er legemet, Jesu legeme, som er menigheden. Grundsynspunk-tet er, at vi hver især på vort sted og med de evner vi har fået, skal tjene helheden.

Det oplever vi også i DJV, hvor en del af vores støtte til Israel kanaliseres igennem volontørtjenesten. I 2011 var der 5 volontører udsendt af DJV til et diakonalt arbejde blandt syge og handicappede i Jerusalem. Det er en vigtig del af vores opgave at sende volontører til Israel, der kan vise det jødiske folk, at der er kristne, som vil bruge deres tid og kræfter på fysisk at gøre en indsats i Israel.

2011 blev året, hvor vi havde vores første volontør i byen Petach Tikva, nemlig Helge, og ligeledes vores første udenlandske volontør, Ingeborg fra Holland. Vi vil gerne sige hjertelig tak til alle volontørerne for deres gode arbejde, og det vidnesbyrd de bringer ved at udføre kærlighedsgerninger over for mennesker, der har brug for hjælp og omsorg.

For at kunne varetage en volontørtjeneste i Israel er det helt nødvendigt at have en officiel repræsentation i landet. Cecilie og Jeremy Longfield har fungeret som DJV’s repræsentanter i Israel, også i 2011. Vi værdsætter meget deres arbejde og hele deres engagement for DJV’s opgaver. Noget der har optaget os i bestyrelsen rigtig meget igennem 2011, har været Cecilie og Jeremys visumsituation. Det har krævet en stor ihærdighed og udholdenhed fra os alle, men selvfølgelig allermest fra Cecilie og Jeremy, som har måttet leve med uvisheden om, hvorvidt de kunne få deres visum. Og her bliver jeg så nødt til at kaste et blik ind i 2012, for i begyndelsen af året fik vi at vide, at DJV har fået tildelt det eftertragtede ekspertvisum, der gør at Cecilie og Jeremy kan blive i hvert fald yderligere et år i Israel. Det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for.

Cecilie og Jeremy har været tovholdere for DJV’s hjælpe-projekter i Israel, og er dem der kanaliserer gaverne til specielt to af vores israelske samarbejdspart-nere: Ahavat Kol Israel og Orr Shalom. Det er en glæde, at vi også i 2011 kunne yde en kærkommen hjælp til de fattige i Jerusalem. Der er dels de faste månedlige bidrag, dels de specielle gaver i forbindelse med de jødiske højtider. Igennem Orr shalom støtter DJV udsatte børn og unge i Israel. Orr shalom har ansvaret for 1300 børn og unge med sociale og personlige problemer. Vi har i DJV et specielt ansvar for to familiegrupper, som tilsammen tæller 22 børn. Igennem året har Cecilie skrevet rapporter fra dette arbejde, som har givet et godt indtryk af, hvordan arbejdet for den del af Israels ungdom, der trænger til hjælp og støtte, er blevet organiseret. Et nyt projekt, som Jeremy tog initiativ til, har været Projekt Edens have, hvor Jeremy og hjælpere har forvandlet et af disse to hjems haver til Edens have, til Gan eden, som det hedder på hebraisk. En indsats, som blev modtaget med stor tak. Det har været en rigtig god måde at få knyttet større personlig kontakt til børnene, som har hjulpet med til at passe haven med dens forskellige planter.

Arbejdet herhjemme
Nu vil jeg fokusere på arbejdet her i landet. I 2011 besluttede Christian Svendsen at trække sig tilbage fra redaktørarbejdet. Christian har i over en menneskealder været formand for DJV og endnu længere redaktør af foreningens blad, Israels Vægter. I forbindelse med en speciel pesach-inspireret middag sidste år, som DJV inviterede til, fik vi lejlighed til at takke Christian for hans store og utrættelige arbejde for Israels sag. Som ny redaktør har DJV fået Greta Axelsen, som overtog redaktørarbejdet fra juli måned, og det første blad med den nye redaktør var august-nummeret. I den for-bindelse besluttede bestyrelsen at ændre både navn og layout på bladet. Vi vil gerne rette en stor tak til dig Greta for dit meget kompetente og trofaste arbejde, vi er meget taknemmelige for det gode og inspirerende samarbejde, vi har.

Men det er ikke kun på bladfronten at vi har fået nye kræfter, det er også sket med hensyn til at opildne til gav-mildhed for Israels sag. Marvel Gulbrandsen, der sammen med Greta har været gode venner af DJV i mange år, skrev flere hundrede kuverter med adresser til foreningens medlemmer med opfordring til at give en god chanuka-gave gennem DJV. Og det flotte resultat gjorde, at der blev ekstra midler til de fattige i Jerusalem. Marvel er også meget opmærksom på værdien af pr-arbejdet, så nu har vi kuglepenne med DJV’s navn. En stor tak til Marvel for gode initiativer til gavn for Israel.

Niels Madsen, som er tidligere DJV-volontør, er også et eksempel på en Israel-ven, der bruger sin kreativitet til fordel for Israel. På s.10 i bladet opfordrer Niels til, at man kan sende frimærker til ham, som så vil blive videresolgt til fordel for DJV’s arbejde. Vi siger også tak til Yvonne Gulløv og Bodil Madsen for indsamling af briller, som videre-formidles gennem Ahavat kol Israel.

Ved siden af udgivelsen af bladet Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab, har vi også DJV’s hjemmeside, hvor Allan Henriksen er vores gode webmaster. Vi har fået en funktionel hjemmeside, som stadig er under opbygning, og vi glæder os over, at DJV’s arbejde for Israel også kan blive kendt ad den vej.

Et andet aspekt af arbejdet for Israel i Danmark er møde-virksomhed. Cecilie, Jeremy, Linda Møller og jeg selv har haft møder og møderækker rundt om i vores land i det forløbne år. Det er en vigtig del af arbejdet at viderebringe information om Israel, og Dansk-Jødisk Venskabs arbejde og vision. Især Cecilie og Jeremy har haft møderækker med besøg i mange menigheder. Denne ordets tjeneste er en vigtig del af deres arbejde, og som de udfører på bedste vis.

Mange menigheder har åbnet dørene for budskabet om Guds kærlighed til Israel. Ikke mindst den menighed, vi befinder os i her i aften. Evangeliekirken har en helt speciel plads i vore hjerter, da det er her vi i en årrække har holdt vores Israelstævner, og vi vil gerne sige menigheden her og menighederne rundt i landet tak for al gæst-frihed. Sidste års stævnetema var: Jesus og Israel. Vi havde et rigtig godt stævne, som var velbesøgt. Som noget nyt havde vi lørdag aften en lovsangsaften, hvor Jeremy Longfield som lovsangsleder sammen med sit band ledte os i israelsk-messiansk lovsang. Det var en meget velsignet aften, hvor lovsang og forbøn for Israel vekslede, og hvor vi erfarede åndens enhed og Herrens nærvær på en helt speciel måde.

Bibel-undervisning om Israel og Israels betydning i Guds frelsesplan er en vigtig del af DJV’s opgave. I forbindelse med møder og vores årlige stævne har jeg bidraget med bibel-undervisning. Mit indlæg til stævnet i 2010 er efterfølgende blevet bragt i bladet under titlen Støt Israel – hvorfor? Og sidste år blev min undervisning om Guds pagter med Israel også formidlet gennem flere numre af bladet.
De månedlige, tværkirkelige bedemøder for Israel har vi nu haft i 10 år, og det er en meget stor velsignelse at være med i den tjeneste, som forbønnen for Israel er. Uden bøn kan vi ikke udrette noget, Guds ord og bøn er fundamentet for vores arbejde. Møderne holder vi Apostolsk kirke, som er nabokirken ikke langt herfra. Og det er meget glædeligt, at der fortsat er så god en opbakning til disse møder, hvor vi sammen beder troens bøn for Israel, baseret på Guds rige løfter både til Israel og til den kristne menighed.

Af Linda Møller
Rejsesekretær i Dansk-Jødisk Venskab

Fra Israels Vægter nr. 5, 2011

Gud inviterer til fest, og vi er alle indbudte til at deltage.

I 3. Mosebog 23,2 står der: ”Dette er mine fester, Herrens fester, som I skal udråbe som hellige festforsamlinger” .

Hele kapitel 23 fortæller om de mange fester, som Herren inviterer til: Sabbat, Pesach (påske), Shavuot ( pinse), Rosh Hashana ( nytår/hornblæs-ningsdagen), Yom Kippur (den store forsoningsdag) og Sukkot ( løvhyttefesten).

De tre sidstnævnte fester fejres i efteråret (september/oktober), og i nedenstående vil vi se lidt på deres betydning og indhold.

Rosh Hashana – Nytår betyder direkte oversat fra hebraisk “årets hoved”. Dette navn anvendes dog ikke i bibelen, her kaldes højtiden Yom Hateruah, som betyder hornblæsningsdagen. Man fejrer verdens skabelse. Det er også starten på 10 bodsdage, hvor man gør status over det forgangne år og søger tilgivelse for sine synder både hos Gud og mennesker inden Yom Kippur. Helligdagen indvarsles med blæsning af Shofar (vædderhorn) for at vække folket fra deres ”slummer” (se billede).

Traditioner og symboler: I Rosh Hashana spiser man honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Æblet er rundt og symboliserer det runde år, mens honning som noget sødt skal vise, at man ønsker sig et godt og sødt kommende år (se billede).

Brødene er ved Rosh Hashana runde og ikke aflange som vanligt. Det runde brød symboliserer årets gang. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Denne handling symboliserer, at man kaster alle sine synder væk, at man kaster dem i ”glemslens hav”.

Yom Kippur – Forsoningsdagen Det var på den dag, at det store syndoffer blev bragt i templet. År efter år skulle ypperstepræsten sone sine egne og folkets synder. I dag er der intet tempel, som jøderne kan ofre ved.

Traditioner og symboler: De religiøse jøder tager i stedet en kylling og svinger den over hovedet, mens de fremsiger nogle bønner. Derefter bliver struben skåret over og kyllingen tømmes for blod. Om aftenen, inden Yom Kippur begynder, valfarter folk til synagogen klædt i hvidt. Denne aften og et døgn frem ligger alt stille, alle butikker er lukket, ingen tv eller radio, og ingen trafik, så børn leger trygt på de normalt meget trafikerede veje i Israel (se billede).

Denne dag beder man om tilgivelse for sine synder, og man håber at blive indskrevet i Livets bog. Der fastes fra mad og drikke, og alle holder 100% fri.

Sukkot – Løvhyttefesten Festen er til minde om Guds trofasthed mod jøderne i forbindelse med vandringen i ørkenen på vej mod Kanaan. Festen strækker sig over 8 dage og er en stor glædesfest!

Traditioner og symboler Stort set alle familier bygger deres egen løvhytte i haver, på altaner, men også de fleste restauranter og hoteller har deres egen løvhytte. Hytten bygges af træ, stof og palmegrene. Taget, ofte lavet af palmegrene, skal være ”utæt”, så man kan se himmelens stjerner, og forestille sig, at man er på ørkenvandring. Man spiser alle måltider i hytten, og inviterer gerne familie, venner og naboer til at deltage i festlighederne. Det er ikke ualmindeligt, at børn og forældre overnatter i hytten.
Lige op til festen sælges ”Lulav” – en samling af frugt og grene, som Gud har påbudt det i bl.a. 3. Mosebog 23. Der bruges en citrusfrugt ”Etrog” og nogle grene (en palmegren, tre myrte-grene, to pilegrene ”popler”), som er valgt med megen omhu. Frugten og grenene bruges til at svinge med i alle fire verdenshjørner, mens bønner bliver læst. 

Simchat Torah – glædesfest for Torahen Den sidste dag i festugen er en fejring af Torahen, en afslutning på årets torahlæsning, og en begyndelse på den nye læsning. Under gudstjenesten i synagogen denne dag hentes alle torahrullerne fra skabet og lægges på bedepulten, mens menigheden vandrer rundt om den syv gange, alt imens man syv gange synger ”Hosianna – Herre forbarm dig”, fra Salme 118,25.

Af Eva Ravn Møenbak

Ved Dansk-Jødisk Venskabs generalforsamling 30.4. 2011

”Alt hvad I gør, gør det for Herren” skriver Paulus i Kolossenserbrevet (3,17). Det vil vi gerne sætte som overskrift på DJVs arbejde.
Når jeg ser tilbage på 2010, som er den specifikke periode som jeg skal aflægge beretning for, så kan jeg sige at både bestyrelse og medarbejdere er dybt engagerede og optaget af, at det arbejde vi gør for Israel må være med til at ophøje Gud og give ham ære og pris.
Vi ved, at det er Bibelens etiske budskab, at vi tjener Herren ved at tjene vore medmennesker. Jesus siger det klart i Matt. 25,40: ”Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”. Det er samstemmende med profeternes budskab i Det gamle testamente. Hos profeten Hoseas 6,6 står der Chesed chafatzti … ”Kærlighed ønsker jeg, ikke slagtofre”. Det hebraiske ord chesed rummer flere betydninger, det kan oversættes med kærlighed eller troskab. Vi kunne sammenskrive det og sige, at det er trofast kærlighed, som Herren ønsker af os. Chafatzi bliver oversat med ’ønsker’ i betydningen ’finder behag i’. Gud finder behag i trofast kærlighed.
Vi vil sige hjertelig tak til foreningens medlemmer og bladets læsere samt menighederne i vores land for al jeres trofaste kærlighed til Israel og al jeres støtte til Israel igennem Dansk-Jødisk Venskab. Det er jeres gavmildhed og giversind, der gør arbejdet muligt til gavn for Israel.

DJV’s repræsentanter i Israel
Cecilie og Jeremy Longfield startede i begyndelsen af 2010 deres arbejde som DJVs officielle repræsentanter i Israel. Linda Møller, DJVs rejsesekretær, havde mulighed for at rejse sammen med Cecilie og Jeremy til Israel i januar og introducerer dem til arbejdet. Cecilie og Jeremy har udover at være tovholdere for volontørprojektet også arbejdet tre dage om ugen på AKIM, en institution der yder hjælp til psykisk og mentalt handicappede i alle aldersgrupper. Cecilie og Jeremy varetager også DJVs samarbejde med AKI (Jerusalems fattige, ortodokse jøder), Orr Shalom (udsatte børn og unge) samt One Family (hjælp til terrorofre og deres familier). I dette mangegrenede arbejde har Cecilie og Jeremy ydet en flot indsats, som vi er taknemmelige for.

Kærlighedsgerninger:
”Trøst mit folk, trøst det!” (Esajas 40,1)
• Hjælpen til Israels fattige og nødstedte har også i 2010 fyldt meget i DJVs arbejde. Udover at støtte med regelmæssige beløb til både AKI og Orr Shalom, har DJV kunnet yde en ekstra hjælp i forbindelse med Pesach og Chanuka. Til Pesach var Jeremy Longfield med i uddelingen af gavekort til madvarerbutikker til 800 fattige familier i Jerusalem og Jeremy kunne på den måde repræsentere DJVs gavegivere ved denne personlige kontakt med de fattige jødiske familier, som vi hjælper i dagligdagen, men også til de jødiske højtider.
• Volontørtjenesten er en vigtig del af dette arbejde. 7 volontører, udsendt af DJV, har i løbet af året ydet en helhjertet og højt værdsat indsats på forskellige institutioner i Israel. Vi har fået rigtig gode rapporter fra denne gren af arbejdet, som har været bragt i DJVs blad. Disse personlige møder og relationer, som bliver skabt mellem israelere og danske kristne, er en af DJVs absolutte kerneydelser.
2010 blev også året hvor vi, takket være Greta Axelsens store arbejde, fik en opdateret udgave af DJVs volontørbrochure, der i sin tid blev udarbejdet af Uffe Nissen.
• Kunst for Israel
I februar 2010 i forbindelse med årets første nummer af Dansk-Jødisk Venskabs blad, kunne vi lancere en serie med fem kunstkort, som kunstmaleren Peer Laigaard generøst havde stillet til DJVs rådighed.
I løbet af året er disse kunstkort flittigt blevet brugt. Peer Laigaards malerier har også prydet bladets forside adskillige gange. Vi siger Peer Laigaard hjertelig tak for det gode samarbejde og store støtte til Israels sag. Det er godt at være kreativ i hjælpen til Israel.

DJV-stævne 2010
I oktober-måned afholdt vi DJVs årlige stævne i Evangeliekirken på Frederiksberg. Temaet var Genopretelsen af Zion, og vi havde inviteret Ulf Haxen, formand for KKL til at fortælle om Det jødiske Nationalfonds arbejde med at få landet og ørkenen til at blomstre, et af de helt vidunderlige tegn på, at vi lever i profetiske tider. Derudover var der indlæg af Cecilie og tre volontører, der levende fortalte om arbejdet, og Jeremy prædikede til søndagsgudstjenesten i Evangeliekirken om emnet Genoprettelsen af Zion. Jeg bidrog selv med bibelundervisning om grundene til, at vi som kristne skal støtte og være medarbejdere på den sag, der hedder Genoprettelsen af Zion. Lovsangstjenesten i forbindelse med stævnet er noget som vi har haft fokus på i 2010. Vi er velsignede med også på det område at have gode kræfter inden for egne rækker, nemlig Gregersen-trioen, som vi er meget taknemmelige for.

Mødevirksomhed
I forlængelse af denne korte omtale af stævnet vil jeg også nævne den mødevirksomhed, der har været i DJV-regi. Vi har afholdt adskillige Israel-møder rundt i landet. Cecilie og Jeremy har haft to møderækker i løbet af året, hvor de har rejst fra nord til syd og øst til vest i vores land for at fortælle om arbejdet og tjenesten i Israel. Linda Møller og jeg selv har ligeledes haft Israel-møder i forskellige sammenhænge og menigheder i løbet af året. Vi værdsætter alle de gode kontakter, som på den måde er skabt.

Undervisning
DJVs blad er sammen med DJVs mødevirksomhed en kanal for det vigtige budskab om Israel i vores tid. Bladet udkommer 6 gange om året med Christian Svendsen som redaktør. Arbejdet for Israel er et livsværk for Christian, og han har arbejdet med bladet Israels Vægter igennem mere end 30 år. Vi vil gerne sige Christian stor tak for alt godt og trofast arbejde.

I 2010 besluttede vi i bestyrelsen at bringe i bladet en serie med noget af min bibelundervisning om Israel, nemlig Guds pagter med Israel. Der er fem lektioner om dette emne, og jeg har modtaget en rigtig god respons på undervisningen, hvilket viser at der er brug for den type teologisk begrundelse for vores fælles engagement for Israel. Paulus skriver indtrængende i sit brev til menigheden i Rom, at der er noget de – og vi – skal huske på: Det er ikke dig, der bærer roden, men roden der bærer dig. Og så er der noget Paulus vil at vi skal kende, der er noget som vi ikke må være uvidende om, men som vi skal være klar over: Der er kommet forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind, så skal hele Israel frelses.
Det er ord, der også tales til den kristne menighed i dag. En vigtig del af DJVs arbejde er at bidrage til, at menigheden må forstå sit kald og sin opgave i forholdet til Israel.

af Danny Ayalon, viceudenrigsminister i Israel

Det palæstinensiske spørgsmål var aldrig nøglen til stabilitet

De seneste måneder har endegyldigt vist, hvilken vrangforestilling en af de mest forfejlede teorier om udvikling og fred i Mellemøsten er.

I en årrække har udenlandske embedsmænd, eksperter og kommentatorer hævdet, at der ville blive fred i Mellemøsten, hvis den israelsk-palæstinensiske konflikt blev løst. Linkage (sammenkædning) er betegnelsen, der er blevet anvendt om dette forhold. Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter blev engang spurgt: »Er linkage-politikken rigtig?«
Han svarede: »Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om en linkage-politik, men om en linkage-kendsgerning. Vejen til fred i Mellemøsten går uden tvivl gennem Jerusalem.«
En anden begejstret tilhænger af linkage er den tidligere amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski, der sagde: »Den israelsk-palæstinensiske konflikt er det mest eksplosive og udfordrende
problem i den arabiske verden.«
Afsløringerne fra Wikileaks viste, at den israelsk-arabiske konflikt stod relativt lavt på listen over presserende emner i regionen hos arabiske beslutningstagere.

Disse uofficielle drøftelser afslører, at arabiske ledere er optaget af den foruroligende trussel, som Iran udgør og kun tvungent udtaler sig om det palæstinensiske spørgsmål, som en førende amerikansk diplomat med mange års erfaring fra Mellemøsten udtrykte det i The New York Times forleden.

Fra rystelse til dødsstød
Afsløringerne rystede linkage-argumentet i dettes grundvold, men nylige begivenheder i Mellemøstregionen har tildelt det dødsstødet.
I fjor udsendte FN’s udviklingsorganisation United Nations Development Program sin Human Development Report for arabiske stater med deltagelse af arabiske eksperter. Ifølge den er den arabiske verden utilstrækkelig på alle områder inden for menneskelig udvikling, f.eks. frihed og selvstændiggørelse af kvinder og uddannelse.
Dertil kommer, at næsten 50 % af den arabiske verden lever under den internationale fattigdomsgrænse. Hvis den arabiske verden blot skal kunne bevare sin aktuelle status, som er på laveste trin på udviklingsstigen,
skal der skabes 51 millioner arbejdspladser over de næste 10 år.
Fødevareusikkerhed, ørkenspredning og faldende vandressourcer har bidraget til at placere dele af den arabiske verden ved en afgrund. Det nylige kaos på gaderne i hovedstæder i den arabiske verden anskueliggør
denne manglende stabilitet.
Dertil kommer, at linkage-argumentet har gjort det muligt at forsømme ansvar for alt, der sker uden for de få kvadratkilometer, som Israel udgør, og som svarer til mindre end en syvhundrededel af den arabiske verden.
Selv betegnelsen ”Mellemøsten-konflikt” er lemfældig, fordi den betoner det særegne og enestående i vor konflikt, måske endog en af de mindst blodige og destruktive, i en region, der kender til talrige nylige og fortsatte konflikter.

Flertallet ønsker fred
Af de 11 millioner muslimer, der er blevet dræbt under voldelige konflikter siden midten af det 20. århundrede, da staten Israel blev grundlagt, blev mindre end en tiendedel af 1 % muslimer dræbt i forbindelse med den israelskpalæstinensiske eller israelskarabiske konflikt. Over 90 % af alle muslimer, der blev dræbt i nævnte periode, blev dræbt af muslimske medborgere. Jeg er sikker på, at flertallet af borgerne i Mellemøsten, inklusive israelerne, ville ønske, at der herskede fred mellem Israel og palæstinenserne, men hvis presset for at få underskrevet en fredsaftale øges urimeligt, vanskeliggøres tingene. Just de, der føler, at et utopisk Mellemøsten opstår, når de israelske og palæstinensiske ledere har sat deres respektive underskrifter på et stykke papir, udviser mangel på forståelse for problemerne og gør det vanskeligere at løse konflikten. Desværre vil der være radikale elementer her i regionen længe efter, at blækket på en aftale er blevet tørt. For at forstå det behøver vi at lytte til de radikale elementer.

Bin Ladens ”krigserklæring”
I 1996 kom Al Qaida frem med Osama bin Ladens fatwa eller ”krigserklæring”. Den lange, usammenhængende fatwa var på over 11.000 ord og skældte ud på alt, der skønnedes uacceptabelt for hans form for militant islam. Den israelsk-palæstinensiske konflikt var næppe til at få øje på og var kun en anmærkning til alle de generelle klagepunkter, som bin Laden fremførte.
Israelerne, inklusive den israelske regering, ønsker en fredsaftale med alle deres naboer, men det må ikke ske på bekostning af vor eksistens. Nylige begivenheder har kun bekræftet over for Israel, at vi lever i en barsk region med hastige omskiftelser. Hvis Israel underskriver en fredsaftale, må Israel vide, at den er permanent, stabil og sikker og ikke betinget af ændrede forudsætninger.

Kan ikke tage chancer
Israel, der kun er et par kilometer bredt, kan ikke tillade sig at tage mange chancer for så vidt angår sin befolknings sikkerhed. Hovedparten af indbyggerne i Israel bor inden for et panserværnsvåbens rækkevidde fra Den Grønne Linje mellem Israel og Vestbredden. De, der er fortalere for linkage, lukker øjnene for virkeligheden på den anden side af Israels grænser. Nylige begivenheder har henledt det internationale samfunds opmærksomhed på, hvori de udfordringer, Mellemøsten står overfor, reelt består.
Lad os håbe, at dette bredere perspektiv på tingene viser sig at være konstruktivt i forhold til at tage udfordringerne op, og at den israelsk-palæstinensiske konflikt kan genantage sine rette proportioner, så muligheden for dens løsning bliver større.