Af Eva Ravn Møenbak
Formand for Dansk-Jødisk Venskab

Bragt i Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab nr. 2 2012

Påske og fælleskab

Når dette blad udkommer fejres både den jødiske og den kristne påske. Disse to højtider er tæt forbundne. Der er både en historisk og en åndelig forbindelse mellem den jødiske og den kristne påske. Jesus var jøde han fejrede den jødiske påske med sine disciple og resten of sit folk, for at mindes at Gud udfriede sit folk fra slaveriet i Ægypten. Jesu død og opstandelse fandt sted i forb. med den jødiske påske. Det er den historiske sammenhæng men der er mere end det, der er også en åndelig forbindelse som vi, som kristen menighed har med det jødiske folk og Israel.

Åndeligt bånd

Paulus understreger at de Kristus troende ikke jøder også er Abrahams afkom og dermed medarvinger til alle Guds rige løfter til Israel. Hvordan kan vi være medarvinger til noget der er lovet til nogle andre? Paulus argumentation er sådan her. Jesus var jøde, dvs. at han var en som en efterkommer af Abraham som er den første jøde. Paulus skriver i Galaterbrevet 3,16, at Jesus egt. er det afkom som Gud lover Abraham. Først er der Isak som er den første opfyldelse af løftet. Derefter er der hele det jødiske folk som nedstammer fra Abraham også det folk der lever i dag Men afkommet er dybest set Messias Jesus, bliver kaldt for Abrahams søn Jesus er kulminationen på det afkom til hvem løfterne er givet. Vi, som er kristne er døbt til Kristus og dermed er vi blevet et med Kristus derfor når Kristus er Abrahams afkom, så er vi det også, Gud siger til Abraham i 1. Mosebog 15,5 Se på himlen og tæl stjernerne, hvis du kan. Så mange skal dine efterkommere blive”. I Romerbrevet 4,16 fastslår Paulus at Abraham er far til os alle Derfor hvad Gud lover Abraham lover han os alle, både jøder og kristne.

Exodus

Netop påsken bør minde os om det fællesskab, der er mellem jøder og kristne. Den jødiske billedkunstner Marc Chagall, har mere end nogen anden formået at fremstille den dybe forbindelse der er mellem Jesus og det jødiske folk. I sit værk Exodus (1952-1966) er Jesus afbiledet som den korsfæstede, der breder sine arme ud mod folket, der føres ud af Ægypten, men også ud af de østeuropæiske ghettoer, og starter vandringen mod det forjættede land, Israel. Chagall formidler billedligt den sandhed, der kan læses i Lukasevangeliet 9,31 hvor Moses og Elias på forklarelsens bjerg taler med Jesus “om den udgang (exodus er det græske ord), som han skulle opfylde i Jerusalem “. Jesu død på korset som Guds påskelam fortolkes både of evangelisten Lukas og kunstneren Chagall som en exodus handling. Jesus er den dybe sammenhæng, han er befrieren.
Gud er den samme i går og i dag og til evig tid. Det var ikke kun på Moses’ tid, at Gud førte det jødiske folk tilbage til Israel og ud i frihed, det gør han også i dag. Og på samme måde fører han også os ud i frihed, for den Sønnen får frigjort, skal være virkelig fri (Johannesevangeliet 8,36).