Herrens Fester

Af Linda Møller
Rejsesekretær i Dansk-Jødisk Venskab

Fra Israels Vægter nr. 5, 2011

Gud inviterer til fest, og vi er alle indbudte til at deltage.

I 3. Mosebog 23,2 står der: ”Dette er mine fester, Herrens fester, som I skal udråbe som hellige festforsamlinger” .

Hele kapitel 23 fortæller om de mange fester, som Herren inviterer til: Sabbat, Pesach (påske), Shavuot ( pinse), Rosh Hashana ( nytår/hornblæs-ningsdagen), Yom Kippur (den store forsoningsdag) og Sukkot ( løvhyttefesten).

De tre sidstnævnte fester fejres i efteråret (september/oktober), og i nedenstående vil vi se lidt på deres betydning og indhold.

Rosh Hashana – Nytår hornbetyder direkte oversat fra hebraisk “årets hoved”. Dette navn anvendes dog ikke i bibelen, her kaldes højtiden Yom Hateruah, som betyder hornblæsningsdagen. Man fejrer verdens skabelse. Det er også starten på 10 bodsdage, hvor man gør status over det forgangne år og søger tilgivelse for sine synder både hos Gud og mennesker inden Yom Kippur. Helligdagen indvarsles med blæsning af Shofar (vædderhorn) for at vække folket fra deres ”slummer” (se billede).

Traditioner og symboler: I Rosh Hashana spiser man honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Æblet er rundt og symboliserer det runde år, mens honning som noget sødt skal vise, at man ønsker sig et godt og sødt kommende år (se billede).

Brødene er ved Rosh Hashana runde og ikke aflange som vanligt. Det runde brød symboliserer årets gang. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Denne handling symboliserer, at man kaster alle sine synder væk, at man kaster dem i ”glemslens hav”.

Yom Kippur – Forsoningsdagen Det var på den dag, at det store syndoffer blev bragt i templet. År efter år skulle ypperstepræsten sone sine egne og folkets synder. I dag er der intet tempel, som jøderne kan ofre ved.

Traditioner og symboler: De religiøse jøder tager i stedet en kylling og svinger den over hovedet, mens de fremsiger nogle bønner. Derefter bliver struben skåret over og kyllingen tømmes for blod. Om aftenen, inden Yom Kippur begynder, valfarter folk til synagogen klædt i hvidt. Denne aften og et døgn frem ligger alt stille, alle butikker er lukket, ingen tv eller radio, og ingen trafik, så børn leger trygt på de normalt meget trafikerede veje i Israel (se billede).

Denne dag beder man om tilgivelse for sine synder, og man håber at blive indskrevet i Livets bog. Der fastes fra mad og drikke, og alle holder 100% fri.

Sukkot – Løvhyttefesten Festen er til minde om Guds trofasthed mod jøderne i forbindelse med vandringen i ørkenen på vej mod Kanaan. Festen strækker sig over 8 dage og er en stor glædesfest!

Traditioner og symboler Stort set alle familier bygger deres egen løvhytte i haver, på altaner, men også de fleste restauranter og hoteller har deres egen løvhytte. Hytten bygges af træ, stof og palmegrene. Taget, ofte lavet af palmegrene, skal være ”utæt”, så man kan se himmelens stjerner, og forestille sig, at man er på ørkenvandring. Man spiser alle måltider i hytten, og inviterer gerne familie, venner og naboer til at deltage i festlighederne. Det er ikke ualmindeligt, at børn og forældre overnatter i hytten.
HytteLige op til festen sælges ”Lulav” – en samling af frugt og grene, som Gud har påbudt det i bl.a. 3. Mosebog 23. Der bruges en citrusfrugt ”Etrog” og nogle grene (en palmegren, tre myrte-grene, to pilegrene ”popler”), som er valgt med megen omhu. Frugten og grenene bruges til at svinge med i alle fire verdenshjørner, mens bønner bliver læst. 

Simchat Torah – glædesfest for Torahen Den sidste dag i festugen er en fejring af Torahen, en afslutning på årets torahlæsning, og en begyndelse på den nye læsning. Under gudstjenesten i synagogen denne dag hentes alle torahrullerne fra skabet og lægges på bedepulten, mens menigheden vandrer rundt om den syv gange, alt imens man syv gange synger ”Hosianna – Herre forbarm dig”, fra Salme 118,25.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget . Bogmærk permalinket.