Historie

I denne kronologi begynder vi i 1974. Vi spørger: Opnåede vi formålserklæringens hensigter: TRØST til det Jødiske folk. VENSKAB mellem jøder og kristne og STØTTE til Israel, det profetiske tegn, der udtrykkes i staten Israel.

1. 1. januar 1974: Chr. C. Svendsen tiltræder som redaktør af Kirkeklokken, dengang et ugeblad med et oplag på 7000 og med en omfattende indsamlingstradition.
2. I samme periode bliver ordet fra Esajas 40 levendegjort for ham og hans kone Inge Regitze. Selv om de har læst det før, forstår de det pludselig på en bogstavelig måde: Det drejer sig om byen Jerusalem. De skal gøre noget, trøste og tale kærligt til Jerusalem. Men de kender ingen i Jerusalem.
3. 1974: i august møder de Marthe Berreby, en messiansk jødisk kvinde, der driver et humanitært arbejde i Jerusalem, hvor hun bor. Redaktøren omtaler hende og hendes tjeneste i sit blad.
4. 1975: Red. Svendsen indkalder til forbøn for Israel. I april starter regelmæssige bedemøder for Israel. En fast gruppe slutter op om dette månedlige møde. Blandt deltagerne er Eva Ravn, Ragnvald Karlstad, Knud Filskov, Inger Mølller m. fl. Gennem bladet Kirkeklokken støttes diverse formål i Israel.
5. 1975: Kontakt til KKL og dets leder Erik Hertz. Vi begynder at indsamle til Kirkeklokkens Skov. Målet er 10.000 træer. Det nås i 1980.
6. 1976: Inge og Christian rejser til Jerusalem for første gang. Møder mange af Marthes gamle jøder, ser Kirkeklokkens Skov ved Nazaret. Møder bla. ægteparret Esther og Zvi Givati.
7. Straks efter hjemkomsten møder vi Henri Pokrzewa(udtales Boksjeva) i et selskab hos Kalstads i Hvidovre. Han udfordrer os til en uges afholdelse af samvær med ca. 30 polsk-russiske jødiske flygtninge, der nu bor i Danmark.
8. 1976: I juli afvikles ferielejren på Krogerup højskole ved Humlebæk. En skriftelig indbydelse med overskriften “Dansk-Jødisk Venskab” bringes rundt af Pokrzewa. 35 jøder deltager gratis, idet en indsamling med resultatet 35.000 kr. dækkede omkostningerne. Der var få danske deltagere, blandt dem Eva Ravn, Ebba og Ragnvald Kalstad samt Inge og Christian. En meget lærerig uge, der fører til varige personlige venskaber.
9. 1976: I august besøger vi sammen med Marthe for første gang den Israelske ambassade og ambassadør Ben Ari.
10. 1977: I februar rejser Eva Ravn til Jerusalem som den første volontør. Hun bor hos Marthe og besøger de gamle jøder, men studerer også hebraisk på ulpan/sprogskole i Jerusalem.
11. 1977: I juli afholdes den anden Krogerup-ferie for de polsk-russiske jøder. Vi har nu mange personlige venner i denne gruppe. Johny Noer og Gisele deltager, idet caravanen parkerer i området.
12. 1977: I august rejser Hazel Eiris til Israel som næste volontør. De to volontører sender gode rapporter hjem, som redaktøren kan offentliggøre i sit blad.
13. Hidtil er arbejdet gjort i Kirkeklokkens regi, men redaktøren indser, at det er nødvendigt med en anden styrring herhjemme og han udarbejder vedtægter og formålspunkter med henblik på at etablere et organisatorisk arbejde. Desuden er det blevet klart, at det fremtidige arbejde ikke skal have privat karakter, men være målrettet mod staten Israel, der er tidens profetiske tegn.
14. 1978: Den 15. januar indbydes ca. 20 deltagere til et møde i Inge og Christians hjem i Rødovre. Her stiftes foreningen Dansk-Jødisk Venskab. Israels Vægters første udgave. Chr. C. Svendsen vælges som formand for bestyrelsen. Protokol med referater fra bestyrelsesmøder indføres.