Af Eva Ravn Møenbak

Fra Israels Vægter nr. 4, 2011

Et ubrydeligt bånd

Premierminister Netanyahu har for nylig i en tale igen understreget, at en mulig afslutning på konflikten mellem palæstinensere og israelere afhænger af, at de palæstinensiske ledere udtaler seks små, enkle ord: ”Jeg vil anerkende den jødiske stat”.

Afvisning Ifølge Moshe Sharon, professor ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, har palæstinensernes afvisning af at anerkende Israel som en jødisk stat for det jødiske folk både en religiøs og ideologisk grund. Oprettelsen af staten Israel ses som en uretmæssig besættelse af et landområde, der tidligere har været og bør forblive under islams overherredømme. Israel kan være nok så lille, det vil altid blive betragtet som et fremmedlegeme, hævder Moshe Sharon. Derfor kommer de forløsende seks små ord ikke let ud af de palæstinensiske lederes mund.

Jødisk stat Israel er en jødisk stat, fordi der til alle tider har eksisteret en helt unik forbindelse mellem jøder og dette land i Mellemøsten. Da Theodor Herzl med sit programskrift Jødestaten i 1896 træder ind på scenen, er der allerede gået en lang historie forud. De  geografiske betegnelser Israel, Jerusalem og Zion er helt centrale elementer i jødisk bevidsthed. Det er der talrige eksempler på, jeg nævner blot nogle få: Når jøder beder de daglige tre bønner er det med ansigtet vendt mod Jerusalem, og er man bosiddende i Jerusalem er bederetningen mod selve Tempelbjerget, hvor de to jødiske templer har stået. I synagogerne verden over er skabet med Torahrullerne placeret på den væg, der vender mod Jerusalem. Den jødiske påske, Pesach, afsluttes med ordene: Næste år i Jerusalem!

Ethvert jødisk bryllup fejres med en ihukommelse af sorgen over templets ødelæggelse, der rituelt markeres ved, at brudgommen knuser et vinglas og citerer fra Salme 137,5: ”Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem …” I Tanack, Det gamle Testamente, står Jerusalem og Zion nævnt mere end 800 gange. Den jødiske bønnebog er, som eksemplerne viser, dybt præget af denne kærlighed til Jerusalem og længslen efter landet Israel. Det jødiske folk har aldrig glemt landet Israel og Jerusalem, den flere tusindårige længsel efter Zion, som er et synonym for Jerusalem, har overlevet forfølgelser og død og har i vor tid ført til genoprettelsen af staten Israel.

Spørgsmålet Denne forbindelse mellem det jødiske folk og landet Israel benægtes af palæstinenserne. Hvor megen god vilje kan Israel tiltro en forhandlingspartner, der helt åbenlyst har en dagsorden, der lyder på demografisk udslettelse af Israel som en jødisk stat? Der findes ingen stat i verden, der vil forhandle om sin egen eksistens – heller ikke Israel.