Himmelske Dage

 Dansk-Jødisk Venskab, en kristen Israel-forening    http://www.djvenskab.dk

Israel og de bibelske profetier

(Materialet er udarbejdet af Eva Ravn Møenbak)

Mange kristne fra forskellige kirkesamfund, fra katolikker til lutheranere og pentekostale, anerkender, at hvad der sker med det jødiske folk og Israel skal forstås i lyset af Bibelens profetiske ord. Nedenstående opstilling viser eksempler på forbindelsen mellem bibelske profetier og historiske fakta. At drage denne forbindelse er ikke at tilsidesætte andre folk, for målet med profetiernes opfyldelse er Gudsrigets oprettelse med Jesus som Herre og Konge til velsignelse for alle folkeslag. Ifølge Bibelen kommer Jesus igen, det er budskabet i forbindelse med Kristi Himmelfart (se fx Apostlenes Gerninger 1,11 og Den apostolske Trosbekendelse).  Vi går mod genoprettelsestider for vores jord og menneskehed. Gud er Historiens Herre, det viser Israel. (Apostlenes Gerninger 3,21-22). Grib fremtiden!

I vores forståelse af Bibelens profetiske ord, anvender vi det princip, Jesus peger på: ”Jeg har sagt jer det, før det sker, så I kan tro det, når det sker” (Johannes-evangeliet 14,29).

Eksempler på bibelske profetier om:                 Historiske fakta

• Landet Israels oprettelse (Esajas 66,8).     • Det jødiske folks tilbagevenden til Israel fra verdens fire hjørner. Det er Gud, der fører sit folk tilbage (Esajas 43, 5-6).     • Landets genopblomstring og genopbygning. Ørkenen blomstrer! (Ezekiel 36,8-12).     • Ikke-jøders engagement i Aliyah (hebraisk for immigration til Israel) (Esajas 49,22)

Staten Israels oprettes d. 14. maj 1948 efter det jødiske folks eksil i 2000 år.   Siden Israels oprettelse er over 3,3 mio. jøder immigreret til Israel fra over 100 lande. I 2021-22 midt under coronapandemien kom ca. 50.000 nye immigranter til Israel. Israel er førende inden for forbedring og udvikling af fx vandforsyning, jordbrug, teknologi og medicin til gavn for verdens befolkninger.   Mange kristne støtter det jødiske folks tilbagevenden til Israel, bl.a. Dansk-Jødisk Venskab.

Lidt om det teologiske grundlag

Guds pagter med Israel er grundlaget for opfyldelsen af Guds løfter. Det er, hvad Paulus understreger i Romerbrevet 11,28-29: ”I henhold til udvælgelsen er Israel elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke”. Gud er trofast.

Gud opretter fire pagter med Israel, og som skemaet nedenfor viser, er der kontinuitet mellem pagterne, der indeholder de samme løfter. Gud er trofast over for alle sine løfter både til Israel og til den kristne menighed, der er ”medarvinger og medindlemmede og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus” (Efeserbrevet 3,6).

Se www.djvenskab.dk under fanen Artikler og undervisning for uddybning af det teologiske grundlag og handout: Paulus og Israel.

Jødisk-kristne relationer før og nu

(Materialet er udarbejdet af Eva Ravn Møenbak)

Siden de første kirkefædre i det 2. årh. har kirken traditionelt anlagt et negativt syn på det jødiske folk. Men Holocaust og staten Israels oprettelse i 1948 er begivenheder, der får indflydelse på mange kirkesamfunds opfattelse af jøder og jødedom. Tiden efter 2. Verdenskrig blev således begyndelsen til en selvransagelse i den kristne verden, hvor jøder i århundreder var blevet ringeagtet, diskrimineret, forfulgt og dræbt. Den fransk-jødiske historiker Jules Isaac har sammenfattet den kristne kirkes traditionelle syn på jøder og jødedom i nogle hovedpunkter, som han kalder Foragtens lære:

• Jøderne er Kristus-mordere. • Jøderne har brudt pagten med Gud. • Jøderne bærer derfor på en kollektiv skyld og er forkastet af Gud og fortjener hans straf. • Jødedom er værdiløs lovtrældom og gerningsretfærdighed. • Den kristne kirke har erstattet det jødiske folk og er Guds nye folk.    I forlængelse af dette punkt følger: • Staten Israel i dag har ingen teologisk betydning for kirken.

Adskillige kirkesamfund tager i dag afstand fra denne antijudaistiske lære. Forandringen i synet på jøder, jødedom og Israel udmønter sig i et stort antal af officielle, kirkelige erklæringer både fra Den katolske kirke og protestantiske kirker.

Opsummering af afstandtagen fra kirkens traditionelle, antijudaistiske lære:

• Erkendelse af den kristne kirkes medansvar for Holocaust pga. Foragtens lære. • Afstandtagen fra opfattelsen af jøderne som Kristus-mordere. Jesus døde for verdens synd. • Fordømmelse af antisemitisme. • Understregning af kristendommens jødiske rødder: Jesus og hans første tilhængere var jøder. • Anerkendelse af det jødiske folk som Guds pagtfolk. Det jødiske folks udvælgelse er ikke ophørt, men er blevet fornyet i Det Nye Testamente. • Afstandtagen fra erstatningsteologien: Den kristne kirke erstatter ikke det jødiske folk som Guds folk. Ny pagt betyder fornyet og udvidet pagt til nu også at gælde ikke-jøderne ved tro på Kristus. Når folket er udvalgt, er landet Israel det også.

Denne afstandtagen fra kirkens traditionelle, antijudaistiske holdning er så epokegørende, at man kan sige, at vi står over for en af den moderne kirkehistories mest betydningsfulde begivenheder. Der er tale om et paradigmeskift. Se uddrag af kirkelige erklæringer på bagsiden.

Uddrag fra kirkelige erklæringer om det jødiske folk og Israel i vor tid, fokus på tre temaer:

1. Afstandtagen fra den antijudaistiske lære, og erkendelse af medansvar for Holocaust

Den romersk-katolske Kirke. We Remember: A Reflection on the Shoah, 1998: “The fact that the Shoah (hebraisk for Holocaust) took place in Europe, that is, in countries of long-standing Christian civilization, raises the question of the relation between the nazi persecution and the attitudes down the centuries of Christians towards Jews (…) We deeply regret the errors and failures of those sons and daughters of the Church. We make our own what is said in the Second Vatican Council’s Declaration Nostra Aetate, which unequivocally affirms: ”The Church … mindful of her common patrimony with the Jews, and motivated by the Gospel’s spiritual love and by no political considerations, deplores the hatred, persecutions and displays of anti-Semitism directed against the Jews at any time and form any source.”

Den evangeliske kirke i Rhinlandet, “Towards Renovation of the Relationship of Christians and Jews”, 1980: “The provincial Synod accepts the historical necessity of attaining a new relationship of the church to the Jewish people. The church is brought to this be the recognition of Christians co-responsibility and guilt for the Holocaust – the defamation, persecution and murder of Jews in the third Reich”.

2. Det jødiske folks udvælgelse som Guds folk er intakt

Leuenberg Kirkefællesskabet af protestantiske kirker i Europa. A Contribution from the Reformation Churches in Europe to the Relationship between Christians and Jews, 2001:

“Paul is certain both that God’s promise of salvation for Israel remains unchanged, and that hence Israel’s election remains in force and unchanged, although the majority of the people of God does not recognise God’s acts in Christ”.

Den romersk-katolske Kirke. Notes on the correct way to present Jews and Judaism, 1985

“The Jews are the people of God of the Old Covenant, which has never been revoked”.

3. Landet Israels betydning

Den romersk-katolske Kirke. ”The gifts and the calling of God are irrevocable”, 2015.

“The permanence of Israel is (…) to be perceived as an historic fact and a sign to be interpreted within God’s design”.

Apostolsk Kirke i Danmark. I anledning af 50-året for staten Israels genoprettelse, 1998:

”I Guds nådespagt med Israel står landløftet centralt (1. Mos. 17,8). I dag er vi vinder til, at Gud fører sit folk tilbage til landet Israel, som Gud har givet det jødiske folk til evig ejendom (Jeremias 16,14-15). Vi tror, at staten Israels genoprettelse i vor tid og det jødiske folks fortsatte tilbagevenden dertil er en opfyldelse af bibelske profetier, som til sidst vil lede til fred og velsignelse for alle folkeslag (Esajas.65,17-25). Vores anerkendelse af Israel er ikke nødvendigvis identisk med en uforbeholden accept af alle staten Israels beslutninger og handlinger”.

Paulus og Israel: ”Knæk koden!”

(Materialet er udarbejdet af Eva Ravn Møenbak)

Spørgsmålet: Er det Israel, der siger nej til Jesus, stadig en del af Guds udvalgte folk og dermed et redskab i Guds frelsesplan for verden?

Svaret: Ja! – Her følger argumentationen:

Paulus’ beskrivelse af de jøder, der modtager Jesus, og de jøder der afviser Jesus (Henvisningerne er til Romerbrevet 9-11):

Jøder der modtager Jesus	Jøder der afviser Jesus
• Israel   9,6 • Abrahams børn   9,7 • løftets børn   9,8 • udvalgte   11,7 • Guds børn   9,8 • en rest 9,27, 11,5  שאר • hellig førstegrøde   11,16 = de messianske jøder	• ikke Israel   9,6 • ikke Abrahams børn   9,7 • kødelige børn 9,8 • de andre   11,7 • forhærdede 11,7-8 = hovedparten af det jødiske folk

Paulus’ to forskellige måder til at beskrive det Israel der afviser Jesus:

• ikke Israel   9,6 • ikke Abrahams børn   9,7 • kødelige børn   9,8 • de andre   11,7 • forhærdede   11,7-8

• afbrækkede grene (= de andre) vil blive indpodet igen 11,23 • i deres eget træ, det ædle oliventræ   11,24 • de er ægte grene   11,24 • hele dejen er hellig   11,16 • en del af Israel   11,25 • israelitter   9,4 • udvalgte af Gud   11,28 • elskede af Gud    11,28

Mysteriet: En årsagssammenhæng mellem Israels forhærdelse og hedningernes/folkeslagenes/ikke-jødernes/menighedens frelse

• Ved deres fald kom frelsen til verden (Rom. 11,11) • Deres fald betød rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne (Rom. 11,12) • Det har ført til forligelse for verden, at de blev forhærdet (Rom.11,15) • I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for menighedens skyld (Rom.11,28) • Menigheden har fundet barmhjertighed som følge af Israels ulydighed (Rom. 11,30)

Opsummering: En årsagssammenhæng mellem Israels forhærdelse og hedningernes frelse. Denne sammenhæng kalder Paulus en hemmelighed, som vi skal kende!

Israels	For hedningerne er Israels forhærdelse blevet til
fald                                     → nederlag                            →      forhærdelse                      → fjendskab/ulydighed       →	frelse           Rom. 11,11  rigdom        Rom. 11,12  forligelse    Rom. 11,15  barmhjertighed   Rom. 11,30

Paulus’ retoriske spørgsmål: ”Kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget?   (Rom. 11,15) →  Hele Israel skal frelses (Rom. 11.26). Til det udsagn kan vi stille tre spørgsmål:

Hvem er hele Israel? En rest, som er de Jesus-troende jøder + de andre, som er den forhærdede del. De to dele tilsammen udgør ’hele Israel’ (Rom. 11,5-7).

Hvordan skal hele Israel frelses? Ved Befrieren Jesus, dvs. ved Jesu 2. komme (Rom. 11,26).

Hvorfor skal hele Israel frelses?

• Gud har ikke forkastet sit folk (Rom. 11,1)
• Gud har magt til at indpode den forhærdede del af Israel på det ædle oliventræ, de af naturen hører til (11,23-24)
• Israel/det jødiske folk er ifølge Guds udvælgelse elskede for fædrenes skyld = Guds pagttroskab over for Israel (Rom. 11,28)
• Gud fortryder ikke sine nådegaver og sit kald (Rom. 11,29)
• Gud forbarmer sig over alle, også Israel (Rom. 11,30.32)
• Israel er Guds mysterium/hemmelighed (Rom. 11,25-27)

Fundamentet: Guds trofasthed mod sine pagtsløfter (Se handout: Israel og profetierne)

”I forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld, for sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke” (Rom. 11,28-29 = Jer. 31, 35-36).

Konklusion

Paulus fastholder den forhærdede del af Israel som Guds folk og et redskab i Guds frelsesplan og proklamerer profetisk, at hele Israel skal frelses ved Jesus. Paulus udtrykker sin argumentation i en dialektisk struktur, i paradokser, og angiver dermed, at Israels forhærdelse er et mysterium, dvs. noget der overskrider vores menneskelige begreber. Vi kan kun forholde os til mysteriet i ærefrygt og tilbedelse, sådan som Paulus selv gør i sin afslutning af Romerbrevet kapitel 11, versene 33-36.

Se www.djvenskab.dk under fanen Artikler og undervisning for uddybning.

Dansk-Jødisk Venskab deltager i Himmelske Dage i Roskilde d. 26. – 28. maj 2022

Program for Dansk-Jødisk Venskabs stand på Mulighedernes Marked

.

Torsdag

15.30 – 17.00 Mød os på Dansk-Jødisk Venskabs stand: Hvem er vi, og hvad vil vi?

17.00 – 18.00 Kort oplæg, hands out og samtale om Jødisk-kristne relationer i fortid og nutid v. Eva Ravn Møenbak.

19.00 – 21.00: Kaffe/te og hebraisk sang og musik v. Helga Björk Oskarsdottir. Information om Dansk-Jødisk Venskabs sociale arbejde i Israel.

.

Fredag

10.00 – 12.00 Kaffe/te og præsentation af Dansk-Jødisk Venskabs sociale arbejde i Israel.

13.00 – 14.00 Linda Møller fortæller om sine 15 år som volontør i Israel.

14.00 – 16.00 Kom og lær hebraisk! v. Eva Ravn Møenbak. Og syng på hebraisk! v. Helga Björk Oskarsdottir.

16.00 – 18.00 Kort oplæg, hands out og samtale om Israel og de bibelske profetier   v. Eva Ravn Møenbak.

19.00 – 21.00:  Menneskets behov for hvile. Intro til sabbatten. Hebraisk sang og musik v. Helga Björk Oskarsdottir.

.

Lørdag

10.00 – 12.00 Kaffe/te og præsentation af Dansk-Jødisk Venskabs sociale arbejde i Israel.

13.00 – 14.00 Kort oplæg, hands out og samtale om Paulus og Israel v. Eva Ravn Møenbak.

14.00 – 16.00 Kaffe/te og hebraisk sang og musik v. Helga Björk Oskarsdottir. Information om Dansk-Jødisk Venskabs sociale arbejde i Israel.

.

DANSK-JØDISK VENSKABS stand på Mulighedernes Marked

d. 26. – 28.5.

Dansk-Jødisk Venskab (DJV) er en kristen Israel-organisation. På vores stand vil vi informere om vores forskellige arbejdsgrene og aktiviteter, der bl.a. omfatter følgende:

• DJV’s sociale hjælpearbejde i Israel med bl.a. støtte til udsatte børn og unge og nye immigranter. Orr Shalom og Jewish Agency er to af vores israelske samarbejdspartnere.
• Udsendelse af volontører til Israel – når situationen tillader det.
• Bøn for Israel med afholdelse af tværkirkelige bedemøder.
• Det bibelsk-teologiske grundlag for vores aktiviteter. På DJV’s stand vil der være korte oplæg og hands out om emner som fx ’Jødisk-kristne relationer i fortid og nutid’, ’Israel og de bibelske profetier’, ’Paulus og Israel’.

Der vil også være mulighed for at lære lidt hebraisk og lytte til hebraisk lovsang. Fredag aften samles vi til en festlig sabbatsfejring. Og så deltager vi også på fællesscenen i Konventgården.

Vi ses!

.

Om Dansk-Jødisk Venskab

Dansk-Jødisk Venskab er en kristen Israel-forening, som blev stiftet i 1978, og som ledes af en tværkirkelig bestyrelse. Se foreningens hjemmeside https://djvenskab.dk/

Dansk-Jødisk Venskab anerkender det jødiske folks udvælgelse som Guds folk, og som et betydningsfuldt redskab, Gud bruger i sin frelsesplan for verden.

Dansk-Jødisk Venskabs formålserklæring

Dansk-Jødisk Venskab tror, at Gamle og Ny testamente er en uadskillelig enhed og åbenbaring, hvis endelige formål er at bringe frelse og velsignelse til alle folk. Navnene Israel og Jesus Messias hører uadskilleligt sammen.

Dansk-Jødisk Venskab tror, at staten Israels genfødelse i 1948 skyldes Guds indgriben i historien, og at det moderne Israel derfor kun kan forstås på baggrund af det profetiske ord.

Dansk-Jødisk Venskab ser det som sit formål at virke som et forum for dialog mellem jøder og kristne.

Dansk-Jødisk Venskab ser det endvidere som sin opgave og sit formål at være i en diakonal tjeneste over for det jødiske folk.

Dansk-Jødisk Venskab tror, at vi lever i hurtigt skiftende tider, og vi vil derfor opmuntre til forbøn for Israel og vort eget folk, ligesom vi vil modarbejde antisemitisme og støtte Israel, hvor der er mulighed for det.

Det bibelske grundlag

Dansk-Jødisk Venskab bygger sit arbejde på, hvad Bibelen siger om den kristne menigheds kald og ansvar i forhold til Israel. Grundlaget for et kristent Israel-engagement kan opsummeres i følgende bibelske nøglesætninger:

”Trøst mit folk” (Esajas 40,1)

”Bed for Jerusalems fred” (Salme 122, 6)

”Påkald Herren, und ham ej ro, før han genrejser Jerusalem” (Esajas 62,6)

”Forkynd på de fjerne øer: Han, som spredte Israel, samler dem, han vogter dem som hyrden sin hjord” (Jeremias 31,10)

”Bring folket hjem” (Esajas 49,23)

”Ban en vej for folket” (Esajas 57,14)

Ord omsat til handling

Diakoni står centralt i Dansk-Jødisk Venskabs arbejde som et udtryk for Guds omsorg for det enkelte menneske. Dansk-Jødisk Venskab har fire samarbejdspartnere i Israel, hvorigennem vi formidler vores hjælp og støtte. Det drejer sig om følgende organisationer:

Orr Shalom hjælper udsatte børn og unge, der alle har en baggrund i et hårdt belastet opvækstmiljø. Organisationen har ansvaret for 1300 børn og unge i alderen 0-18+, der er fordelt i familiegruppehjem, hvor de modtager den omsorg og professionelle støtte, de har brug for. Disse børn og unge kommer fra alle grupperinger i det israelske samfund: religiøse og sekulære, jøder og arabere, immigranter og indfødte.

Ahavat Kol Israel, som betyder ’kærlighed til hele Israel’ er en social hjælpeorganisation, der har hovedsæde i Jerusalem. Det sociale hjælpearbejde er især rettet mod fattige, børnerige familier, der efter henvisning fra myndighederne kan modtage hjælp i form af madkuponer til supermarkeder og forskelligt hjælpeudstyr. Omkring 500 volontører er involveret i udbringningen af hjælpen.

Lone Soldier Center er en social hjælpeorganisation, der kan sammenlignes med det vi i en dansk kontekst kender som soldaterhjem. Målgruppen er unge soldater uden familie og netværk i Israel. Lone Soldier Centeret i både Jerusalem og Tel-Aviv arrangerer fx sabbatsmiddage og andre sociale aktiviteter for de unge og er dermed med til at give dem et socialt netværk både under og efter deres militærtjeneste. Ca. 2000 unge mennesker er brugere af Lone Soldier Centeret.

Jewish Agency er den officielle, israelske organisation, der formidler kontakt mellem jøder i Israel og jøder uden for Israel med særligt henblik på aliyah, jødisk immigration til Israel og integration i landet. Under corona-pandemien er fx 2000 etiopiske jøder kommet til Israel og er på den måde blevet hjulpet ud fra deres meget vanskelige situation i Addis Abeba og Gonder i Etiopien. Mange kristne ser jøders tilbagevenden til Israel som en begyndende opfyldelse af de bibelske profetier, og vi er i Dansk-Jødisk Venskab glade for at kunne støtte dette humanitære og visionære arbejde.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om Dansk-Jødisk Venskabs vision og arbejde på foreningens hjemmeside https://djvenskab.dk/, hvor informationsbladet ’Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab’ også kan tilgås.