Dansk-Jødisk Venskab

Af Eva Ravn Møenbak
Formand for Dansk-Jødisk Venskab

Vi har nu i 10 år haft tværkirkelige bedemøder for Israel, den 3. mandag i måneden. Møderne afholdes i Apostolsk Kirke på Frederiksberg og har igennem alle årene været velbesøgte. I juni 2002, hvor vi startede disse regelmæssige bedemøder, var Israel udsat for den 2. intifadas selvmordsbombere. I dag er der stadig kræfter, der vil Israels udslettelse.

Grundlaget
At bede for landet og folket Israel har noget med troens og hjertets indstilling til Bibelen at gøre.
Bønnen for Israel er en forbønstjeneste, der har Ordet som grundlag, så lad os lytte til, hvad det siger. Det bibelske mandat til at bede for Israel finder vi flere steder. Her vil jeg blot bringe nogle få bibelcitater. Esajas 62, 6-7: ”Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere; aldrig skal de tie, hverken dag eller nat. I, der påkalder Herren, und jer ikke ro, og und ikke ham ro, før han genrejser Jerusalem, og før han gør den til lovprisning på jorden”. Og i Salme 122,6 lyder et lige så tydeligt kald: ”Bed om fred for Jerusalem!” Ordet fred, på hebraisk shalom, betyder mere end fredelige tilstande, det er et ord, der i sig rummer hele frelsens fylde.
To centrale bibelske personer kan tjene som forbilleder for denne forbøn. Moses i Det gamle testamente og Paulus i Det nye testamente. Begge havde en stor kærlighed til deres folk, og gik i forbøn for dem (2. Mosebog 32,13-14; 4. Mosebog 14,20; Romerbrevet 10,1).
Guds udvælgelse af Israel er evig: ”Dette siger Herren, han som satte solen til at lyse om dagen og bestemte månen og stjernerne til at lyse om natten (…) Kun hvis disse mine bestemmelser kunne brydes, siger Herren, ville Israels slægt ikke længere bestå som mit folk” (Jeremias 31,35-36).

Formålet
At bede for Israel er ikke at forherlige et land eller et folk, men det er at ophøje Gud, som er trofast over for alle sine løfter til Israel – og til os. Israel er et profetisk tegn på, at Guds rige skal oprettes på denne jord, en bøn der jo er inkluderet i Fader Vor. Når vi beder for Israel, samarbejder vi med Gud i hans frelsesplan for Israel, som vil bringe velsignelse til alle folkeslag. Israel vidner om, at Gud er historiens Herre. Israels genoprettelse og det jødiske folks tilbagevenden til Israel i vor tid er en begyndende opfyldelse af de bibelske profetier, fx Jeremias 31,8-10.
Sigtet med Israels udvælgelse, det endelige mål, er Gudsrigets komme og velsignelse til alle folkeslag. Der er en dyb sammen-hæng mellem Jesu genkomst og det jødiske folks tilbagevenden til Israels land. Lige som Jesus blev født ind i en konkret, historisk sammenhæng, sådan vil Jesu genkomst ske ind i en helt konkret, historisk kontekst. Ifølge både Det gamle og Det Nye testamente skal det ske på Oliebjerget i Jerusalem (Zakarias 14,4; Apostlenes Gerninger 1, 6-12).
Israels rolle, sammen med Guds menighed, er endnu ikke afsluttet. Derfor beder vi.