… for at vi som kristne kan udtrykke støtte til danske jøder og Israel.
Det Jødiske Samfund, en gruppe dansk-israelere og en række kristne organisationer inviterer i fællesskab til et arrangement i synagogen, Krystalgade, København, søndag 21. januar kl. 14.
Temaet er HOPE. Vi ønsker at proklamere JA til håb for Israel og Mellemøsten. Og NEJ til had, terror og antisemitisme.
Vi starter i synagogen med sang og taler om HÅB, derefter optog til Israels Plads, hvor vi sammen vil gå med danske og israelske flag. Vi slutter arrangementet på Israels Plads.
December-nummeret af vores blad er præget af Hamas’ grusomme terrorangreb den 7. oktober på Israels civilsamfund i en række landsbyer og kibbutzer og deltagerne på en musikfestival i det sydlige Israel. Terrororganisationen Hamas dræbte over 1200 israelere og bortførte 239 børn, kvinder, mænd og ældre mennesker, og sårede tusinder. Krigen mellem Hamas og Israel har nu stået på i over seks uger, den blev startet af Hamas, og vi fastholder Israels ret til at forsvare sig. Men hverken Israel eller vi er ufølsomme over for de voldsomme konsekvenser, det har for Gazas civilbefolkning, som Hamas skjuler sig blandt.
Mange initiativer er blevet taget for at gøre verden opmærksom på de 239 gidslers frygtelige situation. Forsidebilledet af dette blad er fra en installation på Kongens Nytorv i København, der illustrerer det smertelige savn af de 239 familiemedlemmer. Må de snart blive frigivet og komme tilbage til deres kære! DJV er gået sammen med Keren Hayesod i en indsamling til terrorens ofre, se dette blads bagside. Tak for enhver gave til dette formål.
DJV’s årsmøde den 4.11. blev ved det store fremmøde en manifestation af solidaritet med Israel, og var således med til at tænde et lys i mørket.
Det er også lys, vi vil tænde ved de to højtider, der forestår, Chanuka og Jul. Vi ønsker alle en glædelig højtid!
Bedste hilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
Når disse ord skrives er det jødiske Nytår begyndt, og jeg sender en speciel hilsen til vores jødiske venner med ønsket om et Shana Tova – Godt Nytår!
Tiden er præget af store begivenheder. Vi har i Dansk-Jødisk Venskabs regi lige markeret 80-året for de danske jøders flugt og redning i oktober 43. Jeg henviser til rapporten herfra på s. 3 i bladet. Det var en både interessant og bevægende sabbatsaften i selskab med Silja Vainer og Ole Konstantyner fra den jødiske menighed i København, der delte deres familiehistorie under Anden Verdenskrig med os
Den 4. november fejrer vi 75-året for Israels genoprettelse, og her får vi besøg af to gæstetalere, som hver fra deres vinkel vil kaste lys over emnet Landet og folket Israel. Det drejer sig om professor Jens Bruun Kofoed, der vil tale om emnet Arkæologiske fund og det bibelske Israel. Når Israels modstandere hævder, at det jødiske folk ikke har ret til landet, er arkæologien sammen med historien et klart argument for, at der er en integreret forbindelse mellem det jødiske folk og landet Israel.
Projektleder Ole Konstantyner fra Den danske Israelindsamling vil tale om emnet Det moderne Israel – succeser og udfordringer. På trods af alle odds er Israel et land, der formår at absorbere hvert år tusindvis af nye immigranter, hvoraf nogle flygter fra krig og ødelæggelse som i Ukraine og Etiopien. Israels eksistens er her 75 år efter genoprettelsen virkelig noget at fejre.
Kom og vær med til fejringen, som afsluttes med en lovsangskoncert ledet af Helga Björk Oskarsdottir m.fl. Se udførligt program på bladets bagside.
De bedste hilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
I dette august-nummer af Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab har vi glæden at kunne præsentere programmet for dette års to store markeringer: 80-året for redningen af de danske jøder til Sverige og 75-året for Israels genoprettelse. Jeg henviser til introduktionen til de to begivenheder og præsentationen af de talere, vi har inviteret (s. 2-3), samt det udførlige program på dette blads bagside. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til disse to vigtige begivenheder, hvor vi sammen vil mindes og fejre, at lyset er stærkere end mørket, fordi Herren vil genoprettelse og frelse. Så kom og deltag! – og lad os sammen vise det jødiske folk og Israel, at vi værdsætter dem og står sammen med dem i proklamationen af Israels ret til at eksistere.
Af andre fokuspunkter i dette blad vil jeg pege på rapporter fra to af de projekter i Israel, som DJV støtter: Aliyah, jødisk indvandring til Israel (s. 9) og hjælpen til terrorofre (s. 10). Den moderne stat Israel står over for store udfordringer, som skal løses, og vi vil i Dansk-Jødisk Venskab fortsætte med i bøn og konkret handling at støtte landet og folket Israel.
Mange sommerhilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
2023 er året for to store markeringer: 80-året for de danske jøders redning fra nazisternes forfølgelser i oktober 1943 og 75-året for Israels genoprettelse. Begge disse betydningsfulde begivenheder vil særskilt blive højtideligholdt i Dansk-Jødisk Venskabs regi i løbet af året med arrangementer i henholdsvis september og november. Jeg henviser til dette blads bagside for yderligere information. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Fokus i dette blad er på fejringen af, at det er 75 år siden, at Israel blev genoprettet. Ved en festlig samling den 30. april deltog Dansk-Jødisk Venskab sammen med Det jødiske Samfund i Danmark i markeringen af Israel 75 – med taler, sang og musik. Jeg henviser til billedreportagen på s. 3 og DJV-bestyrelsens lykønskning af Israel s. 4 og 5.
Betydningen af, at der i dag er et land, der modtager jøder fra hele verden, bliver vi dagligt mindet om, for strømmen af jøder, der søger sikkerhed i landet Israel, fortsætter. Vi bringer i bladet en reportage fra integrationscenteret i Ashkelon for etiopiske jøder, der får et nyt liv i Israel med frihed til at kunne leve som jøder. Stor tak til alle, der er med til at støtte Israel gennem DJV.
Med ønsket om en rigtig god sommer sender jeg hjertelige hilsener.
Ovenover finder I april-nummeret af DJV’s blad. Det indeholder nyt fra vores forskellige arbejdsgrene og kontakter i Israel, samt 2. del af mit indlæg: ’Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn’. Indlægget blev bragt ved DJV’s Israel-stævne oktober 2022.
DJV’s hjælpeprojekter i Israel berører rigtig mange mennesker og er et vidnesbyrd om jøders og kristnes samarbejde om at styrke Israel i alle de udfordringer, som landet står i. Det kræver udholdenhed og mod, og det kan vi vise sammen.
Som noget nyt påbegynder vi en lille serie, hvor nogle Israel-venner fortæller lidt om deres relation til Israel. Serien hedder: Et hjerte for Israel, og det giver rigtig god mening netop at bringe en sådan serie i år, hvor vi fejrer 75-året for Israels genoprettelse. Sean Cresswell lægger ud med sin fortælling om, hvordan Israel blev relevant for ham som kristen, se s. 6.
Rigtig god fornøjelse med læsningen af Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab, april 2023.
Så er et nyt nummer af Dansk-Jødisk Venskabs blad klar! Og i denne udgave bringer Linda Møller, bestyrelsesmedlem i DJV, en rapport fra sin Israel-rejse i november 2022. Linda har haft kontakt med flere af vores samarbejdspartnere. Af højdepunkter fra rejsen kan nævnes overbringelsen af al det vidunderlige hjertestrik til de mindste af børnene i Orr Shalom, som er blevet produceret af strikkeglade kvinder i hele Danmark. Linda fortæller også om sin deltagelse i den etiopisk-jødiske fest Sigd, hvor de etiopiske jøde giver udtryk for deres kærlighed til Israel.
Strømmen af jøder fra Ukraine og Rusland til Israel fortsætter. Det samlede antal jøder, der rejste til Israel for at bosætte sig i 2022 kom op på over 70.000. Vi glæder os over, at DJV’s læsere igen viste deres medleven og generøsitet. Som et resultat af Chanuka-indsamlingen kunne vi sende en meget kærkommen gave på 100.000 til Jewish Agencys arbejde med aliyah fra Ukraine og Rusland.
Til slut vil jeg bare nævne, at 1. del af min tale fra Dansk-Jødisk Venskabs Israel-stævne 2022 kan læses i dette nummer af bladet.
De bedste hilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
Som Chanuka-stagen på forsiden af dette nummer af bladet angiver, er vi på vej ind i en måned med to store højtider: Chanuka og Jul. Midt i en mørk tid tændes der lys både i den jødiske og i den kristne tradition. Som man kan læse på s. 3 i bladet udsender vi igen i år en speciel Chanuka-hilsen med opfordring til at støtte Aliyah fra både Ukraine og Rusland, hvor jøder under meget vanskelige forhold flygter i sikkerhed i Israel.
Aliyah var også et hovedtema i forbindelse med DJV’s Israel-stævne i oktober. På s. 4-5 kan det vellykkede stævne med Danielle Mor fra Jewish Agency som hovedtaler opleves i glimt. Danielle bragte en varm tak til alle danske venner af Israel og DJV, se ordlyden på den smukke takkeplade s. 2.
Også december-nummeret af bladet bringer rapporter om DJV’s arbejde i Israel, bl.a. en opdatering på DJV’s støtte til sårbare unge under uddannelse, som finder trygge rammer i den DJV-sponserede lejlighed i Rishon LeZion.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle læsere af DJV-bladet for interesse og støtte igennem året, der nu snart rinder ud. Med Guds hjælp kan vi sammen se frem til et nyt år i Hans tjeneste.
Glædelig Jul og Glædelig Chanuka!
De bedste hilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
Oktober-bladet er klar til læsning med invitation til Dansk-Jødisk Venskabs årlige Israel-stævne, der finder sted den 28. – 29. oktober i Københavns Frikirke, Filippavej 3. Hele programmet kan ses på bladets bagside. Og en introduktion til stævnet finder I på s. 2.
I år har vi inviteret en israelsk gæstetaler, Danielle Mor, som er vicepræsident i Jewish Agencys afdeling for støtte til aliyah, jødisk immigration til Israel og kontakten til de kristne. Jewish Agency er DJV’s mangeårige samarbejdspartner, og Danielle har i den grad fingeren på pulsen og vil bl.a. bringe os de sidste nyheder fra Ukraine og Rusland. Så kom og bliv opdateret på en dramatisk situation, som jo vedrører os alle.
Vi starter fredag d. 28. oktober med en festlig sabbatsmiddag, hvor vi vil nyde god mad og hinandens selskab med hebraiske sange, og Danielle Mor vil bringe en hilsen fra Jerusalem. Til dette arrangement er tilmelding nødvendig. Til de tre møder om lørdagen er tilmelding ikke nødvendig.
Vi glæder os til at være sammen med jer til nogle velsignede dage med fokus på Israel.
De bedste hilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
Vi er glade for at kunne præsentere et nyt nummer af vores blad med opdateringer på det hjælpearbejde, som vi er en del af i Israel.
Forsidebilledet er en gruppe glade israelere, der fejrer landets Uafhængighedsdag, der i år faldt på d. 5. maj. Ikke mindst i dag ved vi, at vi som nation aldrig skal tage vores frihed og demokrati for en selvfølge, den har en pris. Vi bringer bl.a. en rapport fra højtideligholdelsen i Lone Soldier Centeret i Jerusalem, hvor den kendte, russiske menneskerettighedsforkæmper Natan Sharansky talte. Sharansky, der var leder af kampen for jøders frie udrejse af Sovjet, blev fængslet af de sovjetiske myndigheder i 1977 og sendt til en arbejdslejr i Sibirien i ni år. Efter intens, international pres på de sovjetiske myndigheder, lykkedes det Sharansky at rejse til Israel i 1986, hvor han siden har været politisk aktiv.
At det er vigtigt at handle og engagere sig til hjælp for mennesker viser også artiklen om den fortsatte redning af Ukraines jøder, en indsats som Jewish Agency især har ansvaret for.
Vi ønsker alle vores læsere en rigtig god sommer!
Venlig hilsen
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab
16. juni kl. 19:30 Sted: Københavns Frikirke/Vandværket, Rabarbervej 2, 2400 Kbh. NV.
(I juli er der sommerferie) Bliv opdateret på situationen i Israel. Møderne ledes af Eva Ravn Møenbak og er åbne for alle interesserede.
Lydoptagelser af indlæg ved Dansk-Jødisk Venskabs årsmøde den 29. oktober 2022
102120: Jødisk-kristne relationer – et håbets tegn
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab, gav en historisk oversigt over den positive udvikling i de jødisk-kristne relationer de sidste 75 år. Rabbiner Abraham Sorka udtaler: ”Aldrig har der i de sidste 2000 år været en sådan tilnærmelse mellem kristne og jøder, som vi ser i vore dage”. (The International Council of Christians and Jews, den 1. juni 2022).
125845: Jewish Agencys arbejde for jøders immigration til Israel. Hvilken rolle spiller kristne i dette arbejde?
Danielle Mor, vicepræsident for Jewish Agencys afdeling for støtte til jøders indvandring til Israel og kontakten til kristne, gav en bevægende beretning om redningen af de ukrainske og russiske jøder i dag og deres transport til Israel. Kristnes støtte hertil redder liv.
125845: Dokumentarfilm om udviklingen i Aliyah, jøders indvandring til Israel
Danielle Mor fokusererede her på de etiopiske jøders udsatte situation og deres hjemrejse til Israel.
Danielle Mor blev tolket af Kirsten Graversen, medlem af DJV’s bestyrelse.
Ukrainske jøder reddet til Israel
Video fra Ben Gurion lufthavn, d. 6. marts 2022, hvor de første ukrainske jøder ankommer i sikkerhed i Israel. Danielle Mor fra Jewish Agency takker alle kristne for hjælp i denne nødsituation.
Danielle Mor er Dansk-Jødisk Venskabs kontaktperson i Jewish Agency.