Dansk-Jødisk Venskab

”December-nummeret af ’Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab’ indeholder en bred vifte af oplysninger om og indtryk fra Dansk-Jødisk Venskabs arbejde i Israel samt en opfordring til at støtte unge etiopiske jøders integration i Israel.

Se også billedreportagen fra DJV’s Israel-stævne i København”.

Danske venners Chanuka-gave til Israels børn og unge
side 2-3

Glimt fra Dansk-Jødisk Venskabs Israels-stævne
side 4-5

Minder i messingbrosten
side 6

Israel et land af volontører
side 7

DJV hjælper israelske unge til at få en uddannelse
side 8-9

Nekrolog – en trofast Israel-ven er død
side 10

læs eller download bladet her.

Indlæg om diakoni  på Dansk-Jødisk Venskabs stævne 30.10.2021

v/Kirsten Graversen, medlem af Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse

Bøn: Kom Helligånd og vær sammen med os nu, og giv os endnu mere del i dit hjerte for dit folk. Vi åbner os op for din tale til os, og hvordan du ønsker at bruge os til at velsigne Israel. I Jesu navn, amen.

Temaet for dette års stævne i Dansk-Jødisk Venskab er jo ”Gudsriget og Israel”, som Eva Ravn Møenbak har begrundet for os ud fra bibelen her i formiddag.

Overskriften over dette møde er ”Gudsriget og kærlighedsgerninger”. Så hvordan kan vi med kærlighedsgerninger være med til at fremme Gudsriget?

Inspirationen til DJV´s arbejde findes i Es. 40 vers 1: Trøst mit folk, trøst det. Så her opfordres vi til at bringe trøst. Og i DJV´s formålsparagraf står der, at ”Dansk-Jødisk Venskab” ser det bl.a. som sin opgave og sit formål at være i en diakonal tjeneste over for det jødiske folk”. Og ”Dansk-Jødisk Venskab” støtter socialt arbejde i Israel”.

Så man kan sige, at diakoni – eller kærlighedsgerninger – over for det jødiske folk i den grad er i DJV´s dna! Trøst mit folk, trøst det!

Det gør foreningen helt konkret ved at arbejde sammen med 4 forskellige samarbejdspartnere i Israel, nemlig ”Lone Soldier”, ”Orr Shalom”, Ahavat Kol Israel (AKI) samt ”Jewish Agency”, og vi skal se videohilsner fra dem, hvor de fortæller om deres arbejde, så I kan få et indtryk af, hvad de gaver, som formidles gennem DJV, bliver brugt til. I vil også kunne læse om flere af dem i oktoberbladet.

Helt konkret vil vi gøre det sådan, at jeg først overordnet vil fortælle lidt om diakoni, og så vil der derefter være fokus på samarbejdspartnerne én af gangen. Nogle af videoerne er med danske undertekster, og til de andre har vi lavet en oversættelse, som vi vil læse højt.

Den bibelske begrundelse for diakoni

Man kan spørge: Hvad er diakoni? Og det ved vi ret konkret, for det er et af de bedst belyste emner i Det nye Testamente. Ordet forekommer over 100 gange.  Men det er vigtigt at forstå, at Det nye Testamente bruger ordet i en noget anden betydning, end vi normalt gør.

 I daglig tale forstår vi diakoni som ”kirkeligt socialt arbejde”. I NT betyder ordet ”at gå imellem”, ”at være taget i tjeneste” eller ”at være sendt med fuldmagt”   

Det vil sige, at en diakon er én, der af en anden har fået til opgave at gå imellem den anden og en tredje, for at fuldføre den andens gerning overfor den tredje. Eller sagt med andre ord: En diakon har af Gud fået en opgave, som diakonen skal udføre på Guds vegne over for næsten. En diakon kan således være:

1. En budbringer (jeg har noget, jeg skal fortælle dig),

2. En agent (jeg vil gerne gøre noget, for vi er Kristi legeme og dermed hans hænder og fødder i denne verden) eller

3. En tjener, der skal tage sig af gæsten på værtens vegne (gentag).

Jeg elsker den formulering. Prøv at tænke tanken: du glæder dig til at få gæster, du gør alt klart, og du tænker på, hvordan du kan gøre det så godt som muligt, og hvad du kan servere for gæsten. Du gør dig umage, og du bruger både dine midler og dine evner på at yde dit allerbedste.

At udøve diakoni er at tage sig af næsten på værtens (nemlig Guds) vegne, vi gør det så godt vi kan med det vi har og er, og hvad vi har fået givet. Man kan sige, at vi formidler Guds kærlighed i ord og handling!

I den danske oversættelse af biblen gengives diakoni som oftest med ”at tjene” eller at være ”en tjener”. Det er også korrekt, blot skal man huske, at vægten ikke kun ligger på tjenesten, men nok så meget på, at tjeneren har et mandat fra en anden, nemlig fra Gud selv.

At være diakon eller at være i diakoni er at have et mandat til at udføre mandatgiverens vilje i forhold til bestemte mennesker. Det er den almene betydning af det bibelske udtryk diakoni.

Diakoni i forholdet til Israel

Som jeg nævnte i indledningen, så findes inspirationen til DJV´s arbejde i

 Esajas 40,1: Trøst mit folk, trøst det! Siger jeres Gud

I dette ord har vi et mandat til en diakonal hjælpetjeneste over for det jødiske folk.

Trøst mit folk, trøst det! Gud kender Israels trængsler og sår og beder sin menighed om at trøste – om at bringe lægedom. Næppe noget folk har oplevet så megen forfølgelse og terror bare på grund af sin etnicitet. Derfor har de brug for trøst. De har brug for at mærke, at der er nogen, der vil dem det godt.

Jøderne har en smertelig historie, som kirken har et medansvar for. Man kan tale om en såret folkesjæl. Og derfor kan vi heller ikke som kristen kirke prædike med ord, hvorimod gerninger taler højt, for ”jøder kræver tegn”. Som det er sagt i anden sammenhæng: Prædik evangeliet, om nødvendigt brug ord. Vi som kristen menighed er nu Jesu legeme, hans hænder og fødder, og kan helt konkret være med til at bringe trøst ved at prædike uden ord.

 Esajas 57,14: Og han sagde: Byg vej, byg vej og ban den, fjern hindringer fra mit folks vej!

Byg vej og fjern hindringer. Kan det siges mere nøjagtigt, hvad det jødiske folk har brug for? Det er Guds indtrængende opfordring til os som Hans menighed på jord.

I to tusind år havde jøderne ikke noget hjemland, men selv efter staten Israels oprettelse d. 14. maj 1948 er der mange hindringer for det jødiske folk. Derfor opfordrer Gud sin menighed til at fjerne hindringer og både bygge og bane en vej gennem al modstanden. For desværre var det jo ikke kun aktuelt på Esajas´ tid for 2800 år siden, men det er stadig højaktuelt, at der er behov for at fjerne hindringer.

Der er masser af nød og behov i Israel også i dag, og der er brug for at bygge vej, at lette behovene i hverdagen og at fjerne nogle af de hindringer, der så massivt møder mange i det jødiske folk.

Rom. 15,26-27: Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fællesgave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. De har besluttet det, og de står også i gæld til dem; for når de som hedninger har fået del i deres åndelige goder, skylder de også at hjælpe dem med materielle goder.

Vi kristne har fået del i Israels åndelige goder, vi har fået Guds Ord fra dem, og ikke mindst blev Jesus født og levede som jøde i Israel. Derfor er det også helt naturligt, at vi ønsker at give noget tilbage, nemlig både en økonomisk og praktisk hjælp til nogle af de store behov, som ellers ikke ville blive opfyldt.

Disse skriftsteder viser, hvad Gud påbyder os som sin menighed at gøre i forhold til Israel.

Chesed 

Der findes et skønt ord på hebraisk, som forekommer 248 gange i den hebraiske bibel, nemlig ordet ”chesed”, som ikke direkte kan oversættes til dansk, men som betyder barmhjertighed, nåde, medlidenhed, troskab, kærlighed. Det har Gud vist sit folk, og den samme indstilling ønsker Han, at vi skal have. Det er centralt i jødisk etik og betragtes af mange som den væsentligste dyd. I DJV ønsker vi at vise chesed over for Israel.

Tikun Olam

Man møder den samme tanke i det jødiske begreb Tikkun Olam, som bogstaveligt betyder ”at reparere verden”. Hver gang der gøres noget til næstens gavn, bliver verden så at sige en lille smule ”repareret” til at blive, hvad den oprindelig var tænkt at være.

Sammenfattende kan vi derfor sige: Kaldet til diakoni eller kærlighedsgerninger over for Israel er givet som et bibelsk mandat. Derfor støtter DJV på forskellige måder diakonalt arbejde i Israel, som vi nu skal se.

Introduktion på Dansk-Jødisk Venskabs stævne 30.10.2021

v/Filip Graversen, medlem af Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse

Hvad er en ”enlig soldat”

Lone Soldier Centret blev etableret af tidligere enlige soldater samt venner af Michael Levin. En enlig soldat er en IDF-soldat uden familie i Israel til at støtte ham eller hende. En enlig soldat kan være en ny indvandrer, en frivillig fra udlandet, en forældreløs eller en person fra et brudt hjem.

Hver dag forsvarer tusinder af soldater staten Israel og dens borgere. Disse soldater tilbringer regelmæssigt weekender og ferier derhjemme, hvor deres forældre sørger for alle deres behov: mad, tøjvask og endda et knus.

For mere end 6.300 enlige soldater er der ingen nærmeste familie i Israel til at støtte dem. Selvom mange af dem er meget motiverede og stolte af at tjene, kæmper mange af dem med basale behov, som en familie ville løse.

Måltider og fællesskab

Alt for ofte er enlige soldater på egen hånd på sabbatten og jødiske helligdage. I små lejligheder sætter de sig ned på gamle sofaer for at spise kold schnitzel eller frossen pita til deres weekend måltider, langt fra det varme og trøstende familie miljø, de havde og var vant til før. Enlige soldater kommer fra varme familie og levende samfund rundt om i verden.

Lone Soldier Centret bestræber sig på at levere både varme måltider og et rigtigt fællesskab for enlige soldater, så de kan integrere sig i Israel. Ingen enlig soldat må være sulten eller ensom i weekenden! Centret tilbyder sabbats- og feriemåltider til 100-300 enlige soldater i Jerusalem og Tel Aviv sponsoreret af samfund og familier i udlandet og i Israel samt af venner, heriblandt også Dansk-Jødisk Venskab.

Familie

For at hjælpe med at skabe et stærkt, varmt fællesskab er Centret vært for adskillige arrangementer hver måned. Disse arrangementer spænder fra fredag-aften middage og sociale arrangementer til workshops for enlige soldater.

Mens mange soldater kan henvende sig til familie og venner for vejledning, har enlige soldater ikke de samme muligheder. Centret er blevet en førende organisation for enlige soldater i at navigere i de ofte forvirrende militære og statslige systemer. Centret gør det ved at give vitale verbale og skriftlige oplysninger til enlige soldater for at sikre, at de alle er opmærksomme på deres rettigheder og privilegier.

Rådgivning og støtte

Rådgivere og mentorer står til rådighed for forskellige typer spørgsmål og hjælp, ligesom de hjælper de enlige soldater med deres tjeneste i hæren og med at udvide deres netværk og berige deres personlige liv.

Der er også støtte til rådighed for sårede enlige soldater samt for soldater, der får brug for at flyve hjem i krisetider. Derudover er der også hjælp til positive livsændrende begivenheder såsom økonomisk hjælp til bryllupper.

Oversættelse af hilsen fra Yishai

Hej jeg hedder Yishai og er en Lone Soldier fra Kansas City.

Jeg har været i Beth Shemesh og er nu i ingeniør kamptropperne og har ca. 2 måneder tilbage. Det går rigtig godt takket være Lone Soldier Centret.

LS har givet mig et dejligt fællesskab. Der kommer mange her i deres fritid. Her er rigtig rart at være. De afholder mange events, som giver mit liv et socialt aspekt, som jeg ellers ikke ville have haft, fordi der går så meget tid på basen.

Oversættelse af hilsen fra Lone Soldier

Hej, mit navn er Michal Bergman og jeg er leder af Lone Soldier centret i Jerusalem. Jeg vil gerne takke jer for jeres kontinuerlige støtte. Som I sikkert ved, så er det vores opgave at støtte soldaterne før, i løbet af og efter deres tjeneste i hæren.

Jeg er så stolt over at fortælle, at vi er i stand til at yde støtte til 2000 soldater hvert år. Vi tror hos Lone Soldier, at det at tjene i hæren er en god måde at blive integreret i det israelske samfund, og det er derfor vi hjælper soldaterne til at gøre så god en indsats som muligt.

Det er også lykkedes os at udvikle nogle programmer til de soldater, der har afsluttet tjenesten, og det er en ære for os, og vi gør det med stor glæde.

Det var virkelig en ære for os i sidste uge at få besøg i et af vores hjem i Jerusalem af Israels premiereminister Naftali Bennet. Vores soldater var virkelig glade for og stolte over at se ham.

Jeg vil gerne takke jer fra dybet af mit hjerte for at gøre vores mission mulig. Mange tak for jeres kontinuerlige støtte. Jeg vil også bede om jeres støtte næste år. Vi er glade for, at vi nu kan bygge en ny bolig i Jerusalem, og vi har brug for hver en shekel for at gøre det til et hjem for 60 nye Lone soldiers.

Mange tak, og jeg håber snart at se nogen af jer i Israel.

Orr Shalom blev grundlagt i 1980 og tager sig af i alt 1400 børn og unge – fra fødslen til 27 år – som er blevet fjernet fra deres biologiske hjem på grund af meget alvorlig omsorgssvigt og psykiske, fysiske og seksuelle overgreb. Organisationen har i mere end 40 år givet beskyttelse, et varmt hjem og al den terapi og uddannelse, der har været nødvendig ikke bare for at overleve, men for at trives.

Målgruppen er alle børn i Israel, der behøver hjælp uden hensyntagen til etnicitet, religion eller nationalitet. Disse børn og unge repræsenterer alle dele af det israelske samfund: religiøse, sekulære, jøder, arabere, børn med særlige behov, børn af indfødte, børn af immigranter, flygtninge og udenlandsk arbejdskraft.

Orr Shalom bestræber sig på at sikre det højeste niveau af professionalisme gennem et intensivt samspil mellem barnet og det højtuddannede personale, så alle børn får størst mulig opmærksomhed, kvalitetspleje og et individualiseret berigelses- og behandlingsprogram designet til at hjælpe dem med at blomstre.

Der er forskellige grene i arbejdet. De følgende tal er fra 2020:

1. Plejeprogram – Orr Shalom plejefamilier giver et varmt hjem og støttende familie rammer for børn og unge – fra barnsben til 18 – der er blevet fjernet fra deres hjem og forældre ved retskendelse. I disse plejefamilier opdrages børn i et sundt, konstruktivt miljø og integreres fuldt ud i hjemmelivet. De vokser op i en værdiorienteret familie, hvor de modtager dedikeret pleje, varme, kærlighed og får positive rollemodeller samt mulighed for et bedre liv. I dag er der 600 Orr Shalom plejefamilier i det centrale Israel, der tager sig af omkring 850 børn, hvoraf 200 har særlige behov. For at lette overgangen og opretholde familiens tro og traditioner matches børnene med familier, der deler deres religiøse og nationale baggrund.
2. Nødssituationshjem for babyer og småbørn tog imod 38 babyer og småbørn, som fik akut hjælp, inden der blev fundet et permanent hjem til dem. Dvs. der var behov så akutte, at man ikke kunne vente, til man fandt en plejefamilie, men måtte fjerne børnene straks. De får nogen til at beskytte dem, kramme dem og passe på dem. Disse familier har valgt at åbne deres hjem og deres hjerter og til at give en beskyttende og kærlig tilflugt – til enhver tid og under alle omstændigheder.
3. Terapeutiske familiegruppehjem tog sig af 215 børn, hvoraf 70% blev fjernet ved rettens hjælp fra deres dysfunktionelle hjem. Hvert hjem huser 7-11 børn i alderen 6-18 og hjemmene ledes af et ægtepar, som bor i huset sammen med børnene og fungerer som hjemmets forældre. Til at tage hånd om dem er der, i det enkelte hjem, tilknyttet en psykolog, en socialarbejder, en akademisk tutor samt rådgivere. Deres fælles mål er, at give børnene en mulighed for at leve i et støttende terapeutisk miljø og dermed give dem en chance for en bedre fremtid.
4. Sommerlejre med overnatning for børn, der ikke kunne komme hjem i sommerferien, tog sig af 215 børn – en voldsom stigning på 258% fra året før på grund af covid 19. Man forsøger, så vidt det overhovedet er muligt, at børnene bevarer kontakten med deres hjem, og i sommerferien kommer alle de børn hjem til deres familier, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Men for de børn, hvor det ikke er muligt, arrangeres der sommerlejre. Man giver børne et pusterum, hvor de får mulighed for at opleve nye og spændende aktiviteter. På den måde hjælper man børnene med at skabe en ny livsfortælling, fyldt med vidunderlige barndomsminder, for at indgyde dem en følelse af håb og styrke fremadrettet.
5. Beit Goldschmidt er en lukket kostskole for et dusin piger på 11-15 år, der lider af ekstreme adfærdsprobleer som følge af et alvorligt og traumatisk misbrug. De er i en skrøbelig følelsesmæssig tilstand. De traumatiske oplevelser de har gennemgået, gør det vanskeligt for dem at klare daglige opgaver som at opretholde positive relationer, tage ansvar og skelne grænserne mellem godt og ondt. Som følge heraf kommer de ofte i ekstreme og usikre situationer. Bare det at komme godt gennem en rutinemæssig dag er en stor præstation for dem. Håndtering af forandring eller det ukendte er næsten umuligt. Et omfattende supportteam med professionelle plejere: En socialrådgiver, psykiater, psykolog, kunstterapeut, en hjemmemor og koordinatorer giver pigerne et stabilt, kærligt og støttende miljø, hvor de modtager intensiv terapi for at lette rehabilitering og genopretning.
6. Program ”overvind oddsene”. Når børnene er fyldt 18 år, kan de ikke længere blive i plejehjemmene. Men Orr Shalom føler et moralsk ansvar for at fortsætte med at hjælpe de unge mennesker, når de skal foretage den vanskelige overgang fra barndom til en tilværelse som uafhængige. For så er de også helt alene og uden støtte fra myndighederne.

Derfor blev ”Overvind oddsene” etableret i 2013 og støtter nu 300 unge mellem 18-27 år. Men da der ikke er tilskud fra myndighederne, er programmet helt afhængig af private donationer. Her har DJV støttet indretning af en lejlighed i Rishon L´Zion, der kan rumme 6 unge mennesker. Det gør, at de får en sikker base, mens de skal finde deres egne ben at stå på. Og uden denne hjælp ville de have været hjemløse!!

De fleste skal først i hæren, og så skal de i gang med uddannelse eller arbejde eller begge dele. Den støtte de modtager gennem ”overvind oddsene”, har gjort, at mange er gået i gang med en videregående uddannelse og har kunnet fortsætte på trods af al den stress både økonomisk og følelsesmæssigt, de har oplevet under corona nedlukningen.

Derudover arbejder man også på at kunne hjælpe de unge endnu bedre med valg af uddannelse og arbejde.

Som man kan læse i det sidste blad fra DJV, så har de sidste års begivenheder haft store konsekvenser for disse børn og unge. Ikke nok med, at de har en bagage med omsorgssvigt og fysiske og psykiske overgreb, så har nedlukningen under corona pandemien også bevirket, at de fleste unge mennesker under Overvind Oddsene har mistet deres job og har været udsat for ensomhed og isolation.

Og da de efter vaccinationskampagnen lige havde begyndt at føle en form for normal rutine, brød konflikten med Hamas og Islamisk Jihad i Gaza ud i foråret, og da den ophørte, fortsatte angrebene med brandballoner, ligesom der udbrød skovbrande i Jerusalems omegn. Alt dette forstærkede den angst og frygt, som mange af disse unge føler, da de i forvejen lider af Posttraumatisk Stress Syndrom. De har virkeligt meget at kæmpe med, og det er en glæde, at vi med vores finansielle støtte kan være med til at vise dem, at der findes mennesker i Danmark, der vil dem det godt.

Orr Shalom – 1

Hej, mit navn er Naomi Liberman, og jeg er stolt af at arbejde som vicepræsident i Orr Shalom. Det er en ære for mig i dag at henvende mig til vores kære venner i Danmark. Dansk-Jødisk Venskab har været en vidunderlig partner for Orr Shalom i årenes løb.

Jeres generøse støtte har gjort os i stand til give Israels mest mest misbrugte, sårbare og udsatte børn alt, hvad de behøver for at heles og vokse. Toda Raba. Mange tak.

Før jeg går videre, vil jeg gerne dele en personlig velsignelse fra Israels tidligere præsident Reuven Rivlin, som han gav i begyndelsen af dette år.

0rr Shalom 2

Vi siger tak til tidligere præsident Rivlin for hans ord og for det privilegium, at vi må dele det med jer. I er helt sikkert en del af Orr Shalom familien, og derfor er hans ord også henvendt til jer.

Vi er ved at gøre klar til at fejre Nytår (Rosh Hashana) – jeg skal lige indskyde at denne optagelse er lavet en af de første dage i september, inden nytåret og festerne begyndte.

Det nye år byder vi særligt velkommen efter et meget svært år, vi har haft. Symbolet ifm det nye år er shofaren eller vædderhornet, som der blæses i i synagoger over hele verden. Lyden af shofaren kan høres som et ordløst skrig som lyden af en nyfødt, der skriger på sine forældre.

Det kan høres som en brudt lyd, og det at erkende brudtheden kan være første skridt til til genoprettelse eller reparation.

Lyden af shofaren kan også høres som et wake-up kald, som et alarmkald direkte fra Gud, det er et kald til at handle og til at være fuldt tilstede ved begyndelsen af det nye år.

Når vi hører shofaren ved nytåret, accepterer vi at høre skriget fra vores nyfødte, vores børn og unge voksne, som er blevet betroet til os at tage vare på. Dette nytår vil vi igen forpligte os selv til at høre skrigene med medlidenhed, så vi kan være med til at hele børnenes sår.

Tak til vores kære venner i Danmark, fordi I har stået sammen med os i så mange år, og for at høre dette kald sammen med os!

Godt nytår!

Hilsen fra tidl. Præsident Reuven Rivlin

Ved slutningen af måneden Swat markerede vi familiedagen og til ære for denne dag er det mig en ære at velsigne jer – den familie, der giver håb: Orr Shalom.

I over 40 år har I skaffet varme hjem til børn og unge i risiko, hvis familier ikke selv kan opfostre dem. Med meget stor indføling forbinder I disse børn med de rette fosterfamilier eller med de Familie Gruppehjem I har ansvar for, og I fortsætter med at følge dem til de bliver voksne.

Vi er så stolte af de selvstændige og vidunderlige mænd og kvinder, de vokser op til at blive.

Det er umuligt – umuligt – at overdrive betydningen af den gave, I giver disse børn. Det er livets gave, især i disse komplekse tider, hvor disse børn og unge har stadig mere brug for jer.

Så, på vegne af hele Israel i enhver sektor, siger jeg jer tak. Jeg takker hele Orr Shalom familien, “hvis veje er gode og fyldt med fred”. Ordsp. TAK.

Tak for det lys og den kærlighed, som I giver til vores land. Det gør I i en meget svær tid for vort land, ligesom I gør, når forholdene ikke er så svære.

Og I fylder os med en kæmpestor, kæmpestor stolthed! Vi omfavner jer og vi styrker jer, vi takker jer, og vi velsigner jer. Må I være velsignede!

v/Filip Graversen, bestyrelsesmedlem i Dansk-Jødisk Venskab

Ahavat Kol Israel er en mindre organisation, som støtter fattige ortodokse jødiske familier i Jerusalem området. Organisationen ledes af rabbiner Yoram Baruchian.

Ahavat Kol Israel, herefter kaldet AKI, baserer sit virke udelukkende på baggrund af gaver og donationer fra staten, Jerusalem kommune, organisationer og private givere som Dansk-Jødisk Venskab. Nogle bidragydere er faldet fra under coronakrisen. Yoram Baruchian er også jævnligt rejst til USA for at tale og indsamle donationer, hvilket dog også har ligget stille under coronakrisen.

Fra Dansk-Jødisk Venskab modtager AKI faste donationer hvert kvartal og højtidsgaver i forbindelse med eksempelvis Pessach. Dansk-Jødisk Venskab lavede sidste år en særlig Chanukka-indsamling, hvor det indsamlede beløb gik til AKI.

AKI modtager bl.a. en del brugt udstyr såsom kørestole, gangstativer og andre former for hjælpemidler, som doneres fra forskellige hospitaler i ind- og udland. Gennem Dansk-Jødisk Venskab modtager AKI også brugte briller samt strik til små børn.

Der uddeles også fra AKI pakker med forskellige madvarer op til højtiderne Pessach og Chanukka. Endvidere også dagligvarekuponer, så familier selv kan købe varer ind til højtiden, så de fattige familier kan holde en festlig højtid. Faktisk bliver AKI også kontaktet direkte af familier, som beder om økonomisk støtte til eksempelvis brød. I de tilfælde beder AKI om at se bankopgørelser og udtalelser fra de sociale myndigheder.

AKI har også en lånecentral, som råder over 500 stole, 50 borde samt lyskæder etc. Det kan fattige familier låne, så de kan have en god ramme om fester som Bar Mitzvah´er, forlovelsesfester, bryllupper m.v.

Under coronakrisen 2020/2021 donerede Dansk-Jødisk Venskab 16.000 mundbind, som AKI bl.a. uddelte til fattige ortodokse storfamilier i Jerusalem. Under coronakrisen arbejdede AKI også lidt uden for sit normale felt og uddelte spil til børn i isolerede familier, ligesom de uddelte den israelske variant af Nutella.

Gennem de seneste mange år har AKI ønsket at få nogle bedre faciliteter med mere lagerplads og bedre kontorforhold. Dette er nu lykkedes, og man er gået i gang med et nybyggeri, hvor der også vil være et bedehus i forbindelse med byggeriet.

Introduktion v/Kirsten Graversen, bestyrelsesmedlem i Dansk-Jødisk Venskab

Jewish Agency blev oprettet i 1929 med det mål at opbygge et nationalt jødisk hjemsted i Palæstina. Jewish Agency gjorde en stor indsats for at lette den jødiske immigration til landet og arbejdede bl.a. sammen med Det jødiske Nationalfond, Keren Kayemet Leisrael, om køb af jord og udvikling af landbrug baseret på jødisk arbejdskraft.

Ved staten Israels oprettelse i 1948 fik Jewish Agencys ansvaret for jødisk immigration og integration i Israel. Jewish Agency arbejder på at styrke kontakten mellem Israel og diasporaen, og økonomien bag beror på en verdensomspændende fundraising.

VISION OG MISSION

Vores vision: Et sikkert, mangfoldigt og blomstrende jødisk folk, forenet af vores arv og af vores engagement i Israel, som er det jødiske folks hjemland.

Vores mission: Det Jødiske Agentur udgør den globale ramme for Aliyah, sikrer global jødisk sikkerhed, styrker jødisk identitet og forbinder jøder med Israel og hinanden og formidler det jødiske folks stemme til staten Israel for at hjælpe med at forme dets samfund.

 
Yaakov Hagoel er fungerende formand for direktionen.

Den tidligere formand var den nuværende præsident Izach Herzog.

Rent praktisk sker det sådan:

• Hjælp til jøder til at rejse til Israel = foretage alyah
• Hjælp til sprogundervisning og integration
• Sikre billige boliger til Israels mest sårbare ældre borgere  
• Mentorordninger for udsatte unge
• Hjælp til de mangeartede og dybe behov hos det jødiske folk i ind-og udland.
• Skabe en ny generation af stærke ledere
• Opbygge en blomstrende økonomi i Israel 

Det er bare en kort beskrivelse af Jewish Agencys arbejde, og nu skal vi se en video, hvor de selv præsenterer deres arbejde, og hvordan de oplever at være med til profetiernes opfyldelse.

Oversættelse af videohilsen fra Jewish Agency

Shalom kære venner i Dansk-Jødisk Venskab. Mit navn er Danielle og jeg er stolt af at arbejde i Jewish Agency for Israel, og det er mig en ære at tale til jer i dag til jeres årlige stævne i København om emnet Gudsriget og Israel.

Først vil jeg gerne sende et personligt budskab til min kære ven Eva. Jeg kondolerer med tabet af din kære mand Vagn. Eva, jeg tror ikke nogen kunne have ønsket sig en mere omsorgsfuld og kærlig partner, end du har været for Vagn. Jeg ved, at denne tid er meget svær, og jeg håber, at du kan finde noget trøst i at vide, at han nu ikke længere lider, og at han nu helt konkret er i Guds Rige.

Når vi tænker på emnet Guds Rige, hvad betyder det så reelt for os? Det er ikke bare et perfekt sted, som vi længes efter, og som vi vil komme til efter vores tid her på jorden. Det udtrykker snarere et kald til at gøre noget i tro og udgør en stærk sammenhæng mellem at tro på Gud og så også handle på den tro, for det er igennem vores gerninger, at vi kan komme Guds rige nærmere. I den jødiske tro hedder det på hebraisk “malchut shamayim” eller “ol malchut shamayim”, dvs. næsten den byrde eller den befaling, der kommer med Guds Rige.

Og for at sætte det ind i en sammenhæng, kan vi gøre det med en læsning fra bibelen, der blev læst i synagogerne over hele verden for 14 dage siden. Den forbindelse mellem tro og gerninger og derefter velsignelse finder vi i 1. Mosebog 12, hvor Gud siger til Abraham, at han nu må handle på sin tro til at blive den allerførste immigrant til Israel.

Hvor vanskeligt var det for ham at handle på sin tro? Bibelen siger, at han måtte forlade sit land, sit fødested og sin familie, dem han elsker allermest. Og det må han gøre, selvom han ikke kender landet. Og lige derefter – og det kan ikke være en tilfældighed, da det jo er Bibelen – så kommer der et løfte fra Gud, som bringer os meget tættere på Guds Rige, for Gud lover Abraham, at Han vil velsigne ham og alle hans efterkommere, og ikke blot det, men Han vil velsigne alle, der velsigner Abraham.

Så der er en sammenhæng her mellem vores store patriark Abraham, der er et billede på hele det jødiske folk. Abraham handler i tro, og hvad er så forbindelsen mellem jøderne og folk fra nationerne? Jo, når vi viser troen i gerninger, kommer vi tættere på Guds Rige.

Når vi tænker på de sidste 1 1/2 års pandemi ifm alyah, så ved vi, at I i DJV har været med os hånd i hånd hele denne tid, og når vi tænker på alt det svære, verden har gået igennem, hvordan grænserne var lukkede, tusindvis af fly blev aflyst, og regeringskontorer over hele verden var lukket ned, så til trods for det gennem tro og gerninger lykkedes det for mere end 20.000 i 2020 at emigrere til Israel. Og i 2021 indtil slutningen af september har vi overskredet dette antal, og vi forventer ved årets udgang, at der er kommet mindst 30% flere!!!

Tænk på det antal: 20.000 modige mænd, kvinder og børn handlede i tro og kom hele vejen til Israel, tænk på, at hver har sin historie. Tænk bare på jøderne i Etiopien. Over 2000 har foretaget den rejse det sidste år. Tænk på det mod, de udviser ved at sætte sig på et fly og på 4 timer krydse en grænse på 400 års teknologisk udvikling for at komme til det land, Gud viser dem.

Og de 1400 olim (indvandrere) fra Hvide Rusland, der kom de sidste 1 1/2 år. Hvide Rusland som indtil for kort tid siden var medlem af EU, og nu er fuldstændig forandret. Folk ved, at alt hvad de foretager sig bliver overvåget af regeringen, og de kan risikere at blive smidt i fængsel i 15 dage uden forklaring eller varsel.

Derfor er vi så taknemmelige for, at det på trods alt det er lykkedes os at bringe disse jøder hjem til et frit land. For alyah “sker” ikke bare, det er ikke bare en gerning i tro, det er en aktiv handling, der har brug for partnere, vilje, tro og handling fra dem der hjælper og det kræver, at der er nogen der hjælper, som I gør, med at lære landet og sproget at kende, at finde arbejde og at bygge deres nye liv i Israel. Og det er præcis hvad I i DJV har gjort. I har stået sammen med os i mange år nu.

Det er jeres tro, der skaber handling, det er jeres handling med at støtte alyah, der bringer os et skridt nærmere Guds Rige. Tak for jeres støtte, og jeg ønsker og beder om, at vi måske kan være sammen næste  år i Jerusalem eller i København. Mange tak, Shalom. Jeg ønsker jer et rigtig godt nytår og et dejligt stævne!