Af Eva Ravn Møenbak, lektor, formand for Dansk-Jødisk Venskab

Mogens Müller, professor i eksegese ved det teologiske fakultet, Københavns Universitet, svarer uden tøven ja til dette spørgsmål i sin kronik i Kristeligt Dagblad d. 1.12, 2014 med titlen: Staten Israel og Bibelen. Men hermed vælger Müller at se bort fra både de bibelske teksters eget budskab og en righoldig teologi på netop dette område. Stereotype udsagn som: ”I kristen tænkning, som den udfolder sig i Det Nye Testamente, er Israel som det udvalgte folk blevet erstattet af kirken” står på ingen måde uimodsagt. Hvis Müller ville anlægge en emic-tilgang til de bibelske tekster, ville han komme til et andet resultat angående Israels udvælgelse. Begrebet emic er, sammen med begrebet etic, et kendt begreb i religionsvidenskaben og vil sige, at man lader teksterne komme til orde, inden man lægger en teori ned over dem. Hvis Müller formåede at læse de nytestamentlige tekster set indefra, ville der tegne sig et andet billede af forholdet mellem kirken og Israel.

Müller tager apostlen Paulus til indtægt for sin påstand om, at det jødiske folk i Det nye testamente ”skrives ud af historien”. Det forholder sig lige omvendt. I Romerbrevets kapitler 9 – 11 fremlægger Paulus det, han betegner som et mysterium, en hemmelighed, og han formulerer dette mysterium gennem en dialektik. På den ene side benævner Paulus det Israel, som har sagt nej til Jesus, som værende ”ikke Israel”, ”ikke Abrahams børn, ”kødelige børn” og ”forhærdede”. Dvs. de har sagt nej til Jesus som Messias og frelser. På den anden side bliver netop det Israel, der afviser Jesus, betegnet som ”en del af Israel”, ”israelitter” og ”elskede af Gud”. Det er om denne del af Israel, der står uden for troen på Jesus, at Paulus fastslår: ”I forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke” (Romerbrevet 11,28-30).

I sin ensidige forståelse af de bibelske tekster fortolker Müller Paulus’ replik i Apostlenes Gerninger(28,28) om, at hedningerne skal høre og modtage evangeliet, som et udtryk for at Israel er erstattet af kirken. Det kan man kalde en teologisk kortslutning, for at hedningerne modtager evangeliet, og Israel siger nej, er ikke det samme som, at Israel er afskrevet, det drejer sig derimod om opfyldelse af gammeltestamentlige profetier (Ap. Ger. 28,26-27). Hele Paulus’ anliggende er at fastholde Israel i udvælgelsen og dermed bekræfte Guds pagttroskab.

Konklusionen er, at Israels udvælgelse som Guds folk er intakt. En udvælgelse, som kirken er medarving til, men ikke enearving. Det jødiske folks teologiske legitimitet finder bred tilslutning i kristne kredse. Jeg vil blot afslutningsvis bringe følgende citater fra kirkelige erklæringer – dels katolsk, dels luthersk-evangelisk:

”Jøderne er den gamle pagts folk, en pagt som aldrig er blevet opsagt. Jøderne forbliver det udvalgte folk” (Noter om den rette måde at præsentere jøder og jødedom i prædiken og bibelundervisning, Vatikanet 1986). ”Gud har udvalgt Israel som sit folk. Denne udvælgelse er ikke ophørt, men bliver fornyet og stadfæstet i Det nye testamente. Israel erstattes ikke af kirken” (Den europæisk-lutherske kommission for Kirke og jødedom (LEKKJ), Holland 1990).

Af Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab

Israel oplever i disse uger en bølge af raketangreb sendt fra Gazastriben mod civile israelere. Budskabet fra terrororganisationen Hamas lyder nu, at ”alle israelere er at betragte som legitime mål” (Kristeligt Dagblad d. 10.7. 2014). Indbyggerne i byerne i det sydlige Israel lever i konstant frygt. Men missilangrebene rammer også dybt ind i Israel, således har der været angreb mod både Jerusalem, Tel-Aviv og Haifa. Situationen viser, at Hamas kan true stort set hele Israel.

Raketangrebene begyndte d. 7. juni, få dage efter dannelsen af samlingsregeringen mellem Fatah og Hamas, og altså før kidnapningen og drabet på de tre israelske teenagere. Og før kidnapningen og drabet på en palæstinensisk teenager.

Siden har raketangrebene fra Gaza taget kraftigt til. Som reaktion herpå har Israel indledt ”Operation Protective Edge” (Operation beskyttende kant) i et forsøg på at stoppe raketregnen fra Gaza. Israel har længe været tilbageholdende og har ikke ønsket en konflikt med Gaza. Når en militæroperation nu er i gang, sker det med størst mulig hensyntagen til den civile befolkning i Gazastriben, som også lider. Den israelske hær advarer beboerne med enten telefonopkald eller advarselsraketter inden huse, som Hamas bruger til affyring af raketter mod Israel, bliver bombet (Kristeligt Dagblad d. 10.7. 2014).

Hamas’ angreb mod Israel tager kraftig til, og i denne meget udsatte situation har vi i Dansk-Jødisk Venskab modtaget et nødråb fra vores samarbejdspartnere i Orr Shalom. Hundredvis af raketter er blevet affyret mod det sydlige Israel. Seks af Orr Shalom- børnehjemmene ligger i Beersheva og Ashkelon, og der er brug for ekstra hjælp til beskyttelse og evakuering af disse børn, som i forvejen er meget svage og skrøbelige. Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse har derfor besluttet at donere kr. 55.000 til hjælp til disse traumatiserede børn. Frygt og søvnløse nætter præger livet for disse børn og deres plejeforældre sammen med tusindvis af andre israelere. Vi kan ikke hjælpe alle, men vi kan hjælpe nogle.

Vi har modtaget følgende takkeskrivelse fra Debbie Faier, koordinator i Orr Shalom:

”Thank you so much for being there for os … I literally would not know what to do without you. May all our prayers be answered” (Tak fordi I er der for os … Jeg ved bogstaveligt talt ikke, hvad jeg skulle gøre uden jer. Må alle vore bønner blive hørt).

Vi vil sammen med jer, kære venner af Israel, også indlede en Operation Protective Edge ved at fortsætte med at bede og give.

YouTube-klip fra Orr Shalom camp