Staten Israel fylder 60 år

Af Chr. C. Svendsen

Fra Israels vægter nr. 2 2008

Den 8. maj er det atter Jom Ha’atzmaut, dvs. Israels Uafhængighedsdag. Denne gang er det 60 år siden, at den moderne stat Israel blev oprettet. Men Israel er også et meget gammelt rige. Det er ca. 4000 år siden, at det hele begyndte med, at patriarken Abraham på Guds befaling kom til landet og fik løftet om, at hans efterkommere skulle få netop dette land i eje til evig tid. Løftet blev gentaget til Isak og senere til patriarken Jakob – det var ham, som Herren gav navnet Israel. ”Gud sagde til ham: … Israel skal være dit navn … det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit afkom efter dig”. Sådan berettes det i 1.Mos. kap. 35, og selv om det jødiske folk blev drevet ud af deres land, da romerne ødelagde Jerusalem for et par tusinde år siden, så måtte den dag komme, da Israel atter trådte ind i nationernes række. For Skriften kan ikke omstødes, siger Joh.10,35.

De mange nådeløfter til Israels folk måtte indfries. Derfor er 1948 et markant år i folkets historie. Her blev årtusinders længsel manifesteret i en konkret statsdannelse.

Op gennem 1800-tallet fik jøder med fremsyn den klare fornemmelse af, at tiden var ved at være inde. Og fra 1880erne begyndte den moderne zionisme at spire frem, og pionerer fandt vej til Israels land og slog sig ned, idet de var drevet af den indre glød, som ånden inspirerer til, når tiden er inde.

De sidste 60 år har den jødiske stat haft forbavsende fremgang. Mens nabolandene kun oplever små fremskridt, så er der store forandringer at se i Israel. Ørkener er blevet forvandlet til frugtbar landbrugsjord. Sumpe med malaria er blevet drænet. En stor flygtningestrøm af jøder fra de arabiske lande kom til landet i forbindelse med statsdannelsen for 60 år siden. Men betragt situationen i dag. Der er ingen flygtningelejre, alle bor i moderne huse, ja byggeriet i Israel er af en sådan karakter, at det springer i øjnene, hvis man kommer på besøg i landet nogle få år efter sidste besøg.

Både før og efter 1948 har Israel haft store kampe om sin grænsedragning. Irans præsident siger ligeud, at Israel skal udslettes. Denne grove trussel er dømt til at mislykkes for det strider imod det ord, der ikke kan omstødes. Gennem mange århundreder levede folket uden land, men de vedblev at være et folk, indtil den dag kom, da de atter kunne proklamere deres egen stat. Mange profetudsagn blev opfyldt, da det skete.

Mange stater har gennem tiden forfulgt det jødiske folk. Men det var forfølgerne, der hver gang så deres eget rige reduceret eller forsvinde som et uafhængigt land. Babylon, Persien, Rom, senere Spanien, der i 1492 udviste alle jøder, hvorefter de selv i det følgende århundrede tabte deres førerposition blandt nationerne. I nyere tid Nazi-Tyskland, der søgte at udrydde alle Europas jøder, men tabte krigen og fik deres land delt. England fik som mandatmagt ansvaret for Palæstina, og de lagde store hindringer i vejen for jødisk indvandring, og England mistede sit imperium. Det samme skete for Sovjet, som i en årrække søgte at hindre russiske jøders fri udrejse.

I DAG foreslår stormagterne at Israels land skal deles, og en palæstinensisk stat oprettes i det i forvejen lille Israel. Men Judæa og Samaria er Israels hjerteland. Her slog de jødiske patriarker sig ned og her fik de deres første skøder på jordstykker, som de anvendte til beboelse til sig selv og deres kvæg eller til gravpladser. De fleste af Bibelens beretninger sker disse steder.

Der må findes en bedre løsning på konflikten Israel-Palæstina. Hvis palæstinenserne ville vise større fordragelighed, kunne de blive boende. Der bor allerede mere end 1 mill. arabiske statsborgere i staten Israel. Men hvis de af politiske grunde kræver en egen stat, så er Jordan en oplagt mulighed.

Efter 1948 flygtede mange arabere fra Palæstina til Jordan, et område, som også var en del af det britiske mandat. Disse palæstinensere udgør allerede nu en stor del af befolkningen i Jordan i dag.

Men et sådant forslag er der ikke politisk vilje til, så den fuldkomne løsning på dette problem har vi endnu til gode at se. Men den rigtige løsning vil komme!