Husk at huske

af Yossi Zur

Fra Israels Vægter nr. 1 2008

Yossi Zur er far til den knap 17-årige Asaf, der blev dræbt i Haifa den 5. marts 2003, da en terrorbombe blev bragt til sprængning i bus 37.
Kilde: One Family

Joel 1,2-3: ”Hør dette, I ældste, lån øre, alle, som bor i landet! Er noget sådant sket i jeres eller jeres fædre dage? I skal fortælle det til jeres børn, og de igen til deres, og deres til næste slægt.”

Disse vers er mejslet ind over Yad Vashems indgang i Jerusalem. Ligesom det er en pligt til stadighed at fortælle om Holocaust og det jødiske folks lidelser. Og ligesom vi ved påskemåltidet fortæller børnene om udgangen af Egypten, sådan er det også vor pligt at fortælle om alle dem, der faldt for at sikre oprettelsen af staten Israel og Israels ret til at eksistere ligesom enhver anden nation i verden har ret til sin eksistens.

I mere end 100 år har der været dødelig krig i og om dette lille stykke land, en kamp for retten til at bo her i fred.

1860
Staten Israel valgte at begynde optællingen af sine faldne allerede i 1860, et år som af mange anses for det år, hvor bosættelsen i landet startede. I dette år drog de første pionerer ud fra Jerusalems gamle bymur og begyndte at bygge huse i det, der kaldes Mishkenot Shananim. Det er også året, hvor araberes myrderier, røverier og massakrer mod jøder startede, ofte med tavs accept af de tyrkiske eller britiske herskere.

Joseph Trumpeldor
Blandt de faldne er der både kendte og mindre kendte. Nogle, hvis tapperhed er velkendt, som f.eks. Joseph Trumpeldor, som tog op til Galilæa for at bosætte sig og blev dræbt sammen med syv andre. Alle otte er mindet ved løvestatuen i Kefar Giladi og i grænsebyen, der er er opkaldt efter dem Kiryat Shmona (shmona betyder 8).

Joseph Chaim Brenner
Der er andre, som huskes for deres arbejde og kreativitet, f. eks. forfatteren Joseph Chaim Brenner, som blev dræbt under en massakre i Jaffa i 1921. Han mindes utallige steder og gennem kibbutz Givat Brenner, som blev grundlagt i hans navn.

Israel har kendt til terror fra sine allerførste dage. Angreb fra Gaza striben i 1950erne både før og efter krigen i Sinai, terror mod bosættelserne i Huladalen i årene før Seks-dageskrigen, og fra Libanon op gennem 1970erne.

Og i efteråret 2000 blev krigen ført ind i vore gader, i vore bybusser og restauranter. De faldne er mænd og kvinder, både unge og gamle og endog små børn. Hele den israelske nation har stået overfor fjenden i denne krig.

De faldnes familier vil ikke acceptere, at deres kære bare er borte, men ønsker at se en fortsættelse gennem erindring. Dette erindringsbehov er næsten ubegrænset, familier og venner bygger monumenter, legepladser, sportsanlæg og mange andre slags mindesteder, alt sammen for at sikre, at den faldne aldrig bliver glemt.

Som skriftverset fra Joel siger, så skal beretningen om jødisk liv og død i Israels land bringes videre til kommende generationer, historien om landets krige vil nå mange gennem de erindringssteder, som er spredt ud over landet.

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s