Dannebrog i orkanens øje

Af Chr.C.Svendsen

Fra Israels Vægter nr. 2, 2006

Det plejer at være det israelske flag, der bliver brændt af. Eller det amerikanske. Pludselig ser vi, at Danmark er kommet op i samme vægtklasse, og vi får en fornemmelse af, hvad Israel har måttet døje i årtier.

Situationen i Danmark har i de sidste måneder været usædvanlig. TV er blevet fulgt med indlevelse. Velmenende folk, ledere, mediefolk, meningsdannere, har belyst sagen fra den ene og den anden side. Vi står over for et valg. Ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden. Det var den amerikanske politolog Samuel Huntington, der i et værk for en halv snes år siden opridsede, hvad han kaldte civilisationernes sammenstød, et clash mellem den muslimske og den vestlige verden. Der er ganske enkelt for stor forskel, mente han. Så på et tidspunkt vil der opstå krise.

Huntington identificerer 7-8 store civilisationer eller kulturer: Den kinesiske civilisation, den japanske civilisation, hindu-civilisationen, den muslimske civilisation, den ortodokse civilisation, den vestlige civilisation, den latin-ameri-kanske civilisation og den afrikanske civilisation.

De moralske værdier – og religionen – har uanset den vestlige civilisations særlig effektive karakter ikke desto mindre stor global betydning, mener Huntington, og har fået en endnu større betydning i de senere år, hvor en af de store ideologier – maxismen-lenin-ismen – er braset sammen i verdenspolitisk sammenhæng, og han gør opmærksom på den betydning religionen har og altid har haft som samlende faktor i forskellige muslimske samfund.

Hvis en civilisation skal være stærk nok til at overleve må der være noget af en fælleskultur, der kan samle befolkningen politisk og moralsk. Huntington antyder, at der i denne henseende er opstået et problem i den vestlige civilisation, hvor man taler mere om, at det enkelte samfund skal være multikulturelt og slippe den fælleskulturelle identitet, som er livsnødvendig for at overleve. Noget er på vej i større skala, mente Huntington – den vestlige civilisation har problemer og vil møde stedse flere, den muslimske civilisation er aggressiv og konfliktskabende – blandt andet fordi der ikke er én magt inden for denne civilisation, som de andre kan orientere sig efter – og den kinesiske civilisation vil formentlig få langt større verdenspolitisk betydning end i dag. (Kilde: bjoerna.dk).

At nogle ret naive tegninger i Jyllands-Posten skulle give så store dønninger verden over har overrasket de fleste i Danmark. Bladets hensigt med at offentliggøre tegningerne var at afprøve ytringsfrihed og selvcensur i Danmark. Det mål er nået. Vi vil fremover se, at en hvilken som helst redaktion vil overveje meget grundigt, hvad de offentliggør af religiøse emner. På den anden side må danske muslimer indse, at der ikke vil blive lovgivet for at begrænse ytringsfriheden. Den slags lovgivning findes i muslimske lande, nogle steder er der endog dødsstraf for at konvertere fra islam.

Nogle islamiske ledere har krævet, at der i Vesten skal lovgives, så at en gentagelse ikke kan ske. Europæiske udenrigsministre har samlet afvist ethvert forslag om at begrænse ytringsfriheden.

Det er ikke en sag om de nævnte tegninger, men om principper i Vesten.

Chokbehandling
De stærke tv-scener med afbrænding af danske flag og ambassader og råb om død over Danmark har givet islam et grimt ry i den danske offentlighed. Havde de demonstreret på en fredelig måde ville det have været forståeligt. Men det vækker vor afsky, når en religion kan få folk til at opføre sig så uciviliseret. Ganske vist er det styret og tilladt af præsteskabet og nogle steder af landets regering, godt hjulpet på vej af den stedlige imams ugentlige prædiken i moskeen. Når det er sagt, så åbner det et vindue for forskellen mellem deres kultur og vor.

En stor selvransagelse i den danske folkesjæl har været en sund udvikling. Hvad tror vi egentlig selv på? Det kan kun blive et personligt spørgsmål, for som folk er vi verdsliggjorte. De fleste danskere kender ikke til bøn og daglig bibellæsning, og de færreste søger fællesskab med andre kristne. For et par århundreder siden var det anderledes, men ikke i dag.

Sækularisering på godt og ondt er en realitet i Danmark. Derfor virker det stærkt at se muslimer bede og knæle i det offentlige rum. I almindelighed praktiserer de deres religion på en mere synlig måde end vi er vant til.

Da billedpornoen blev vedtaget, lød der protester fra visse kristne kredse, men det var ikke en sag, der kunne få de folkelige masser ud på gaderne. Heller ikke Jens Jørgen Thorsens blasfemiske værk af Jesus på korset, som vi var mange, der blev vrede og sårede over, kunne føre til større folkelige protester.

Mange stiller spørgsmålstegn ved om Danmark egentlig er et kristent land.

Det er vi, men mest som en kultur med historiske minder.

Tegningerne har også vakt andet i os: Trangen til at blive klogere, undersøge, hvad islam egentlig er for en størrelse. Biblioteker og boghandlere er blevet flittigt besøgt, og det er positivt.
Jeg havde næppe nærlæst Koranen og andre bøger, hvis ikke vi havde fået denne øje-åbnertid.Her har jeg samlet nogle indtryk:

Hvem var profeten?
Muhammed levede fra 570 til 632. Han voksede op i byen Mekka i den arabiske ørken, som prægede hans sind til eftertænksomhed. Fra ca. 610 begyndte han at få sine åbenbaringer, og det fortsatte med mellemrum indtil hans død. Flerguderi var almindeligt dengang, men der var også store kolonier af jøder og kristne, som han var under stor indflydelse af.

Der er forskellige beretninger om hans liv og gerninger.

Det fortælles, at han var 40 år, da han første gang fik besøg af englen Gabriel, noget, der gentog sig i de følgende årtier.

Grimberg skriver i sin Verdenshistorie bind 5: ”Det begyndte med hallucinationer; han så syner og hørte en røst tale til sig. Han befandt sig i en tilstand af nervøs overspændthed, og hans underbevidsthed tumlede med tanker, som var blevet fremkaldt af religiøse samtaler med kristne og jøder. Der fandtes nemlig jødiske kolonister flere steder i Arabien … også kristendommen havde gamle aner på den arabiske halvø. Her levede både munke og nonner … eremitten, der fra sin ensomme bolig vejleder karavanerne om natten var en populær figur i arabisk poesi. Desuden gjorde de kristnes ydmyghed og fredsommelighed et stærk indtryk på de stolte og trættekære beduiner.”

Muhammeds forkyndelse gav ham mange modstandere i Mekka, og i 622 flygtede han til Medina, der ligger 350 km nordpå. Fra dette år regnes muslimernes tidsregning.

Det var i Medina, at Muhammed sammen med en væbnet skare, gjorde op med sine farligste modstandere, byens jøder, der hævdede, at han forvanskede de jødiske tekster. Han konfiskerede jødisk ejendom, henrettede 600 mænd og solgte kvinder og børn som slaver.

Koranen
består af 114 suraer (kapitler). Hver sura er en åbenbaring, som Muhammed fik gennem ærkeenglen Gabriel. At der kunne være tale om en bedragerisk ånd faldt ham ikke ind. Han modtog det hele som en sandhedens kilde.

Koranen indeholder ikke fortællende stof som i Bibelen, men hver sura er en selvstændig tale, hvor Allah siger Vi om sig selv. Det er Gud, der taler og meddeler kundskab, formaninger, advarsler.

Koranen bygger for en stor del på Bibelens udsagn, som Muhammed ændrer lidt og gentager igen og igen.

Koranen findes i bl.a. dansk og norsk oversættelse. Kan lånes på biblioteket.

Islam er den yngste af de tre monoteistiske religioner. Islam begyndte i 600-tallet, men regner sig alligevel for at være den ældste. De hævder, at en muslim er et menneske, der underkaster sig Guds vilje. Det gjorde allerede Adam, altså var han muslim. Det samme gjorde Abraham, der valgte én Gud. I sura 6 opremses mange af disse muslimer – Isak, Jakob, Noa, David, Salomon, Josef, Moses, Aron, Zakarias, Johannes Døberen, Jesus, Elias, Ismael, Jonas, Lot (6,83-86). De var alle muslimer, fordi de valgte at gøre Guds vilje. Sådan er tankegangen.

Muhammed anerkender både Gamle og Nye Testamente, men hævder, at både jøder og kristne har forvansket deres skrifter. Nu er det Koranen, der kommer med det korrekte budskab, og for ikke, at noget skal blive forvansket ved oversættelser skal det helst være på det originale arabiske sprog. Derfor lærer muslimske børn at citere Koranen på arabisk uanset hvor de bor.

Jesus anser de for at være en muslimsk profet. Ifølge sura 4,156 blev han korsfæstet, men han døde ikke. Allah fandt en udvej, så han ikke døde.

Med denne lære frarøves evangeliet den kraft, der er i Jesu død og opstandelse. Islam har ingen påskemorgen.

Jesus betragtes heller ikke som Guds søn, for sura 112 siger, at Allah er den eneste, den uafhængige, der ikke avler og ikke selv er avlet. Ifølge Lance Lambert står det tre gange skrevet øverst på Omar moskeen i Jerusalem: ’Giv Allah æren! Han behøver ingen venner! Han har ingen søn! Han har ikke avlet nogen! Tilbed ham alene!’ (Israel og Mellemøsten, side 6).

Koranen drager med mellemrum eksempler frem fra det bibelske univers, fra profeters og patriarkers liv, med formaning om at efterfølge dem, da det ellers vil have katastrofale konsekvenser. Ved døden får hvert menneske gjort sit liv op, og de, som har fulgt Allahs vilje vil komme i Paradiset, som beskrives som frydefuld herlighed. Men andre vil ende i Helvede, et pinested med evig íld, som man ikke kan slippe ud af. Hvis man der tigger om en dråbe vand, vil man få rakt et krus med flydende kobber.

Islam er en lovreligion, der får folk til, i angst for Helvedes kvaler eller udsigten til Paradisets glæder, at handle irrationelt.

Det betones at Allah er nåderig, men du kan aldrig være sikker på, hvad han til sidst bestemmer for dig.

Som kristne er vi på anderledes sikker grund. Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh.3,16). Jo, Jesus døde og åbnede dermed op for syndsforladelsens mulighed. Han opstod fra de døde som en førstegrøde af de hensovede.

Kaliffen Omar
I løbet af en kort årrække erobrede de muslimske hære store områder i den daværende verden. Alle vegne blev mennesker omvendt til den nye tro.

Kalif betyder ’profetens stedfortræder’. Da Muhammed døde, fik hans svigerfar Abu Bakr denne titel, men kun i få år. Så blev han afløst af kaliffen Omar, en dygtig leder, som grundlagde et muslimsk verdensrige. Allerede i 637 erobrede araberne Syrien, herunder Jerusalem, Persien og det østromerske rige. Senere nåede de endnu videre ud.

Kristne og jøder, der insisterede på at holde fast ved deres egen tro, kunne få lov at leve i de muslimske områder, men de skulle anerkende islams overhøjhed og betale skat til muslimerne.

Sharia-lovgivningen
Mens Muhammed levede, var han den selvfølgelige leder, der kunne rådgive enhver. Men da han døde i 632, opstod der et problem. Lærde folk satte sig sammen og blev enige om at samle hans åbenbaringer i en autoritativ koran, som blev udgivet i 652.

Desuden samlede man hadith, dvs. beretninger om profetens liv. Kåre Bluitgens Bog Koranen og profeten Muhammeds liv (269 sider, Høst&Søn) giver et stærkt indtryk af profeten og islams blodige start.

Udfra koran og hadith begyndte man at fastlægge leveregler for de troende – sharia-lovgivningen.

Senere bestemmelser har deres baggrund i Koranen og shariaen.

Om sharia skriver Naser Khader i ’Ære og skam’ side 100: ”Da udformningen af sharia sluttede i 900-tallet, blev det besluttet, at sharia skulle betragtes som guddommelig (da den er bygget på Muhammeds guddommelige åbenbaringer og hans og hans nærmestes sædvane/eksempel) … Sharia er især for ortodokse muslimer guddommelig, fuldkommen, statisk og uforanderlig. For dem står den højere end samfundet og er ikke kontrolleret af samfundet, men kontrollerer det”.

Sharien har nøje regler for en muslims liv fra fødsel til død, nogle praktiske og fornuftige, andre fanatiske. Bedst kendt i Vesten er dem, der påbyder straffe som piskning, afhugning af en hånd, stening m.m.

Shariaen praktiseres mere eller mindre strengt i forskellige lande, men muslimer anerkender dens berettigelse, men ikke altid dens fulde efterlevelse, som vil være umulig selv i flere muslimske lande. At tage afstand fra shariaen anses for kætteri.

Demokratiske Muslimer
kaldes en ny bevægelse startet af en gruppe muslimer i Danmark, ledet af Naser Khader. Der er andre islamiske grupperinger, men så vidt jeg er orienteret, er Naser Khaders gruppe den eneste, der tager afstand fra shariaen. Det gør Demokratiske Muslimer til en speciel gruppe.

Demokratiske Muslimer er et utroligt eksperiment. De vil fortsat være muslimer, men hævder, at Koran og sharia ikke kan forenes med et demokratisk Danmark. Religion og politik må adskilles.

I Europa er der en bevægelse i gang, der kaldes Euroislam. Man vil tilpasse islam i europæiske samfund. Men de taler ikke så klart som den nye bevægelse i Danmark, som følges af alle gode ønsker.

Naser Khader
har skrevet bogen Ære og skam (336 sider, Borgens Forlag). Den er særdeles oplysende. Khader fortæller om det islamiske familie- og livsmønster. I forordet betegner han sig selv som ’kulturel muslim’, ortodoks opdraget og praktiserende muslim indtil han var 16-17 år. Han ønsker fortsat at være muslim, men distancerer sig fra den ortodokse praksis. Bogens første halvdel er en redelig indføring i islams historie og væsen og meget mere. Bogen er interessant, fordi forfatteren selv er muslim og kender emnet indefra.

Afsluttende bemærkninger om Koranen og Bibelen
Gamle Testamente siger, at Israels 12 stammer, efterkommere af patriarken Jakob, fik forjættet et land, som de også drog ind i og tog i besiddelse. Kundskaben om Guds herlighed skulle udgå fra Jerusalem. Herfra skulle fredens rige brede sig til hele jorden.

Folket blev spredt for alle vinde, og dets profeter forudsagde, at de ikke ville forgå som folk, men vende tilbage til landet og fuldføre kaldelsen. Sine nådegaver og sit kald (til Israel), fortryder Gud ikke (Rom.11,29). Kaldet gælder det jødiske folk.

Ny Testamente fortæller om jøden Jesus, om hvem det blev forjættet, at han en dag skulle sidde på sin faders Davids trone. Han var ordet, der blev kød, og han døde og opstod fra de døde. Tro på ham fører til evigt liv.

Dette glade budskab gik fra Jerusalem ud i den ikke-jødiske verden. Ethvert menneske kan tage imod frelsens tilbud.

Muhammed kom og degraderede Bibelens budskab. Koranen sletter jødefolkets udvælgelse og indsætter muslimerne i stedet. Muhammed sletter Jesu forsoningsværk og indfører frelse ved gerninger.

Det er dobbelt erstatningsteologi.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s