Af Abba Eban, tidligere udenrigsminister i Israel

Den unge jødedom står kristendommen nærmere end tilhængerne af de respektive religioner gerne vil indrømme. Både kristne teologer og ortodokse jøder undervurderer det oprindelige judeo-kristne fællesskab. Først gradvis løste de kristne deres tilknytning til det jødiske samfund.

For eksempel har jødisk historie haft meget stor betydning for den kristne religion. Jødedommen har givet de kristne ikke bare deres mester, Jesus, men også den ene levende Gud; dertil en samling af hellige skrifter, som danner baggrunden for de kristnes Ny Testamente, og endelig et historiesyn, hvori livets mening og historiens mål ligger indesluttet. Evangelierne fortæller om jødisk liv i Galilæa og Judæa i de første årtier af det første århundrede. Dramaets aktører er jøder. En objektiv historiker må klassificere kristendommen som en af den jødiske ånds største frembringelser. Hebraiske ideer og hebraisk etik præger helt og holdent den kristne tro og den kristne kultur, som med en næsten mysteriøs kraft har klaret at dominere to årtusinder af menneskenes historie.

Når de gik ud for at missionere blandt hedningerne, medbragte de første kristne altid Gamle Testamente. Heri lå meget af deres styrke. Ingen anden af imperiets religioner ejede en bog med sådanne åndelige dimensioner og med en sådan overbevisningskraft. Israel skænkede kristendommen både profeterne, sandhedens og retfærdighedens talsmænd, og troen på Messias. Intet andet folk havde kunnet frembringe en så gennemslagskraftig myte. Troen på Messias er jødernes sæd i det menneskelige fremskridts historie. Det var den eneste ide, som effektivt kunne modvirke og gennembryde den kroniske pessimisme i den græsk-romerske kultur.

Det messianske historiesyn var det mest betydningfulde i den jødiske arv. Også andre folk i antikken fantaserede om en gylden tidsalder, men de henlagde den altid i fortiden, ved historiens begyndelse. Israel alene undfangede ideen om tidernes fuldbyrdelse, fremtidens gyldne tidsalder, og kunne tolke historien som en fornuftig fremadskridende bevægelse hen imod den messianske fuldkommenhed. Heri ser man, at jødisk tænkning også revolterede mod de øvrige religioner. Aldrig nogensinde før havde et folk skabt et billede af den menneskelige skæbne som noget totalt forskelligt fra naturens evige kredsløb. Menneskene havde frigjort sig fra håbløshedens og forudbestemmelsens åg. Det var et fornuftbegavet væsen, begavet med den farlige og vidunderlige evne til at vælge.

Biografien Mitt Folk (norsk)