Ikke langt fra Jerusalem ligger Tekoa, profeten Amos’ hjemegn, og et af Herodes den stores paladser samt grav. Perfekt til en sjov og udfordrende lørdagstur. Tak til Drew Powell for gode billeder.
Ikke langt fra Jerusalem ligger Tekoa, profeten Amos’ hjemegn, og et af Herodes den stores paladser samt grav. Perfekt til en sjov og udfordrende lørdagstur. Tak til Drew Powell for gode billeder.
Så er det Yom Atzmaut, Israels Uafhængighedsdag. I søndags var der sober sørgestemning for krigs- og terrorofre på den nationale mindedag der altid går forud for festen på uafhængighedsdagen. Fra sorg til dans. Her er nogle indtryk fra både mindehøjtidelighed og fest.
DJV var på udflugt til spændende historiske lokationer denne weekend. Emmaus var det mål, hvor to disciple var på vej hen, da Jesus slog følge med dem efter sin opstandelse (Lukas 24:13-33)
Latrun er den israelske hærs kampvognsmuseum, hvor man kan se kampvogne og panserede køretøjer fra det meste af den moderne stats militære historie. Det israelske kampvognsmærke er “Merkava”, hvilket betyder stridsvogn, hvilket man også kan se et par stykker af, rekonstrueret fra antikken.
De to sites lægger på hver sit højdedrag og hver sin side af hovedvej 1.
DJV havde dejlige Påskefejringer og besøg sidste uge i Danmark. Vi var helt over i Rejsby, syd for Bramming, hvor 70 efterskoleelever og lærerer blev introduceret til messiansk påskemåltid. Skærtorsdag havde vi en dejlig dag i Kristent Center i Slagelse og et besøg i Birkebjergkirke i Næstved blev det også til. Vi takker for alle de engagerede og glade mennesker der deltog og lærte om de tætte og inspirerende forbindelser der er mellem GT’s og NT’s Påskefejring!
Chr. C. Svendsen, der sammen med sin hustru Inge Regitze tog initiativ til det arbejde, der idag hedder Dansk-Jødisk Venskab, er død.
Svendsen var fra 1974 redaktør for Kirkeklokkens Forlag, der var oprettet af finansmanden og gadeevangelisten Thorvald Plum i 1888. Kirkeklokken udgav et ugeblad med et oplag på 7.000.
Svendsens oplevede i 70’erne, at Esajas bog kap. 40 ”Trøst, ja trøst mit folk!” blev levende for dem som aldrig før. De holdt fra 1975 månedlige Israels-bedemøder i deres hjem, og gennem bladet Kirkeklokken indsamlede de støtte til Israel. Fra 1975-80 plantede man 10.000 træer i Kirkeklokkens Skov i Israel. I 1976 rejste Inge og Christian til Jerusalem for første gang. Der blev holdt en ferielejr på Krogerup Højskole, og 35 polske jødiske flygtninge deltog gratis.
Man begyndte at udsende volontører. Da arbejdet voksede, blev foreningen Dansk-Jødisk Venskab oprettet i 1978 i Inge og Christians hjem i Rødovre. Christian Svendsen blev formand. Senere overtog Eva Ravn Møenbak. Christian Svendsen, der også var lærer på Thomasskolen, tilbragte sine sidste år plejehjemmet Engskrænten i Rødovre.
Dansk-Jødisk Venskabs grundlægger, Christian Svendsen, er afgået ved døden. Følgende notits fra Højnæskirken informerer om detaljerne vedr. Christians bisættelse:
Christian Svendsen gik hjem til Herren søndag 19. marts kl.12. Æret være hans minde.
Christian hvilede i sin tro på Jesus frelsende værk og var helt forberedt på at møde sin Frelser og Herre.
Christians bisættelse sker i Højnæskirken på fredag 24. marts kl.13.00.
Der vil være en mindehøjtid i Caféen i underetagen efter bisættelsen, hvor alle er velkommen.
Lad os bede for Inge Regitze og familien i denne tid.
Videresend gerne denne information til andre, som ikke får disse bekendtgørelser.
I stedet for blomster kan et bidrag gives til Dansk Jødisk Venskab.
Reg. nr. 1551 kontonr. 000932798
Hvis du vil vide mere, kontakt Sven Straarup på tlf. 60706748
Copyright © 2017 Kristent Fællesskab – Højnæskirken.
I går (15. marts, 2017) blev en mindelund i en af Keren HaKayemets (KKL) skovområder tilegnet Dan Uzan, som blev skudt og dræbt d. 15. februar 2017, 37 år gammel.
For to år siden var jeg i Netananya for at aflevere to nye volontører, Solvegj og William Brown, hvor vi til vores store overraskelse og sorg så rapporter på Israelsk morgen-TV om hændelserne i København.
Derfor var det livsbekræftende for os alle tre at få lov til at deltage i denne fine ceremoni. Dan sørgede ovenikøbet for dansk forårsvejr med regn og torden, noget arrangørerne ikke var helt forberedt på, men som Israels tørstige land altid har godt af!
Dan blev mindet af sin far, Sergio, tidl. overrabiner Bent Lexner og de skandinaviske ambassadører. Æret være hans minde.
I går fejrede hele Israel den historiske fest Purim, som man kan læse om i slutningen af Esther’s bog, der er til minde for jødernes udfrielse fra Hamans planer om folkemord.
DJV var på handicaphjemmet Maon Nachim i Netanya, hvor der var danseopvisning og sang.
(Af hensyn til beboernes privatliv fremgår deres ansigter ikke af billederne)