Jødisk Kristen påske

af Eva Ravn Møenbak

Israels Vægter nr. 2, 2010

I disse dage fejres både den jødiske og den kristne påske. Nadveren, det måltid, som Jesus indstifter Skærtorsdag, indfletter han i det påskemåltid, som var og er i jødedommen. Jesu disciple, som alle var jøder, kendte og elskede dette festmåltid. I Lukas-evangeliets påskeberetning siges det, at Jesus glædede sig til at fejre dette måltid med disciplene (Lukas 22, 15). Og det er netop grundtonen i den jødiske påske, der fejres til minde om den begivenhed, der er helt afgørende i jødisk historie: Guds udfrielse af sit folk fra slaveriet i Ægypten, som vi kan læse om i 2. Mosebog 12.

Man kan drage rigtig mange paralleller mellem den jødiske og den kristne påske, og det er jo ikke så mærkeligt, fordi den jødiske påske historisk set ligger til grund for den kristne. Jeg skal blot i det følgende pege på nogle enkelte elementer, der kan kaste lys over den kristne påske.

Forberedelserne
Til enhver god fest, er der mange forberedelser, det er der også til påske. I Markus-evangeliet 14, 12-25 understreges det hele tre gange, at der er forberedelser, der skal gøres til festen, og at Jesus allerede har sørget for plads til disciplene. Et stort rum er gjort klar med hynder (vers 15). Referencerammen er tydelig jødisk, det er nemlig kun frie mennesker, ikke slaver, der kan sidde mageligt med hynder og indtage måltidet, som der står i den jødiske påskeberetning, Haggadah: ”Denne aften er vi alle tilbagelænede”. Det er selvfølgelig ikke kun evangelierne i Det ny testamente, der kender til den jødiske påske, det gør fx Paulus også, når han i 1. Korintherbrev 5, 7 henviser til fjernelse af alt syret brød i jødiske hjem dagen før, påskefesten begynder. Det syrede og hele gæringsprocessen har med forrådnelse og opløsning at gøre, og er et symbol på synden. Det er hele denne jødiske forståelse, Paulus refererer til, når han skriver: ”Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej”.

Ihukommelse
Der er ifølge jødisk fortolkning tre store temaer i påskefejringen: Ihukommelse, fællesskab og fornyelse. Folket skal minde sig selv og hinanden om Guds udfrielse af folket fra slaveriet. Men udfrielsen er ikke kun en fortidshandling, den skal genopleves og modtages igen og igen som en levende virkelighed. Derfor skal forældrene svare deres børn, når de spørger, hvorfor der fejres påske: ”Det er på grund af det Herren har gjort for mig, da jeg drog ud af Ægypten” (2. Mos. 13,8). Det er det samme element af ihukommelse, vi har i nadveren. Vi ihukommer Herrens frelse og udfrielse af os som en levende, virkende realitet, som vi har brug for at modtage igen og igen som en kontinuerlig fornyelse.

Påskelammet
På det jødiske påskebord er der foruden de usyrede brød også symbolske retter og et kødben til minde om påskelammet, som blev slagtet i templet i Jerusalem. Familierne fik det med sig tilbage, så de kunne tilberede det og spise det sammen. I dag slagter jøderne ikke lam til påske, for det kan kun ske i Templet i Jerusalem, og det blev ødelagt i år 70 af romerne. Ifølge 2. Mos. 12 skulle israelitterne slagte lammet og tage noget af blodet og stryge det på dørstolperne og overliggeren i deres huse. ”Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer” (vers 13). Blodet peger hen på pagtsblodet, der frelser. Denne begivenhed har givet navn til den jødiske påske, som hedder Pesach, og som betyder ”går forbi”. I 1. Korinterbrev 5,6 skriver Paulus: ”Også vort påskelam er slagtet, Kristus”. Det kan Paulus skrive, fordi det var sådan Jesus forstod sin død, da han under måltidet siger de overraskende ord: ”Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange” (Markus 14,24).

Frelsens og velsignelsens bæger
Det sidste element på påskebordet, som her skal kommenteres, er vinen. I nadverteksten hos Markus 14, 22 står der, at Jesus tog et bæger, takkede, dvs. at Jesus sagde den jødiske lovsigelse over vinen, hvorefter han gav bægeret til disciplene. I 1. Korinterbrev 11, 25 kommer en vigtig detalje med: Jesus tager bægeret efter måltidet. I forbindelse med det jødiske påskemåltid drikkes der fire bægre vin, hvoraf de to drikkes efter måltidet. De fire bægre vin symboliserer Herrens fire frelsende handlinger for sit folk, som beskrives i 2. Mos. 6,6-7:

•  Jeg vil føre jer bort fra tvangsarbejdet
•  Jeg vil befri jer fra trældommen
•  Jeg vil udfri jer med løftet arm
•  Jeg vil tage jer til mig som mit folk

Det er ikke et tilfældigt bæger, Jesus tager, det er et ganske bestemt bæger vin, det tredje, som drikkes lige efter måltidet. Om det bæger siger Jesus: ”Dette er mit blod, pagtsblodet”. Det er med ihukommelsen af Herrens mirakuløse udfrielse af sit folk igennem det Røde Hav, at dette bæger drikkes. I jødisk tradition kaldes dette 3. bæger for frelsens og velsignelsens bæger. Det er netop også hvad Paulus kalder det i 1. Kor. 10, 16. Jesus forbinder dette bæger med sin forsoningsdød, som udfrier os fra mørkets og dødens magt – for han blev ikke i graven, han opstod.

Der er virkelig grund til, at vi ønsker hinanden:

Glædelig Påske! Chag sameach!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Artikler. Bogmærk permalinket.