
Læs bladet her.
Kære venner af Israel og Dansk-Jødisk Venskab
Med dette august-nummer af ’Nyt fra Dansk-Jødisk Venskab’ sætter vi bl.a. fokus på DJV’s engagement i Israel på et specifikt område. Israel lever konstant under truslen om angreb fra fjendtligsindede naboer, derfor har vi i DJV’s bestyrelse besluttet at donere et mobilt beskyttelsesrum, der skal opstilles i kibbutz Neot Mordecahi i det nordlige Israel (s. 2-3).
Det er takket være venner som jer, at en sådan hjælp kan formidles og være både en konkret beskyttelse og tryghed og et fornyet håb til hele lokalsamfundet. Tak at vi kan stå sammen om at vise solidaritet med det jødiske folk og Israel.
Det vil der også blive rig lejlighed til ved Dansk-Jødisk Venskabs årsmøde, der afholdes lørdag den 14. november i frikirken Haven, København, hvor temaet er ”Forsvar for Israels eksistens”. Se nærmere på bladets bagside.
Mange gode sommerhilsner
Eva Ravn Møenbak, formand for Dansk-Jødisk Venskab




