Juridisk historik og analyse for opblussen i den israelsk-palæstinensiske konflikt

Den nuværende konfrontation i Israel er blusset op fra sin oprindelige gnist, nemlig spørgsmålet om ejerskab versus lejerettigheder til en håndfuld ejendomme i Jerusalems Sheikh Jarrah-kvarter. Men inden begivenhederne eskalerer videre, og oprindelsen til den nuværende kamprunde forsvinder i tågesnak og kamppladsens støv, så er det vigtigt at få nogle grundlæggende fakta på plads.

Professor Avi Bell fra Bar Ilan University og University of San Diego School of Law har skrevet en klar og afklarende juridisk analyse for kohelet.org.il

I sin artikel fremhæver og underbygger han følgende punkter:

1. Jødisk ejerskab over disse ejendomme blev etableret allerede i det 19. århundrede.

2. De jødiske ejendomsrettigheder blev tildelt af det osmanniske imperium og er på intet tidspunkt blevet ophævet.

3. De nuværende lejere eller deres forgængere modtog aldrig lovlige ejerskabsrettigheder, selv da ejendommene var under jordansk kontrol, fra 1948 til 1967.

4. Hvis lejerne var blevet belønnet med ejerskabsret af jordanerne, så ville israelsk lov have respekteret nævnte rettigheder.

5. I sin essens er dette en tvist mellem privatpersoner, der har forfulgt en årtier lang juridisk proces ved israelske domstole.

Den palæstinensiske vinkel

På den palæstinensiske side indrømmes historikken i sagen, af f.eks. Reja Shehadeh, en advokat fra Rammallah, der er specialiseret i menneskerettigheder og international lov. I en kommentar til The New Yorker d. 11. maj argumenterer han dog for, at denne individuelle tvist ikke kan ses adskilt fra den større politiske kamp mellem israelere og palæstinensere. Han beklager manglen på palæstinensiske, politiske rettigheder og hævder sammen med det arabisk-israelske Knessetmedlem, Ta’al Osama Sa’adi, at der ikke er nogen reciprok lov, der tillader palæstinensere at generhverve ejendom i den del af Jerusalem, hvorfra palæstinenserne flygtede i 1948. Alligevel er det svært at se, hvordan dette synspunkt står mål med de hårdtslående juridiske og historiske kendsgerninger, der er knyttet til den aktuelle sag.

Følgende er en kort sammenfatning af professor Bells argument offentliggjort på https://en.kohelet.org.il/

Lovligt erhvervet jødisk ejendom

De jødiske ejendomme blev lovligt købt og ejendomsretten erhvervet tilbage i 1800-tallet under det osmannisk styre. Selv under den jordanske besættelse fra 1948 til 1967 blev disse rettigheder ikke bestridt.

Denne sag har varet i mere end 50 år

De palæstinensiske lejere erhvervede rettigheder som lejere, ikke som ejere af ejendommen, i løbet af den jordanske kontroltid. Israelske domstole fastslog i 1982, at disse lejere nød “beskyttet lejemål”. Denne særlige status fortsatte indtil for nylig, da lejemålet udløb eller blev ophævet af lejerne, hvilket betyder, at lejerne ikke længere er lejere, men faktisk besættere – uanset, så har de aldrig erhvervet eller fået tildelt ejerskabsrettigheder, selv ikke af de jordanske myndigheder.

Dette er en sag mellem privatpersoner

Israelsk lov ville have respekteret ejerskabsrettigheder, selv hvis den var blevet tildelt lejerne af den jordanske forvaltning af fjendeejendom fra 1948-1967. Israelsk lov opretholder private ejendomsrettigheder, selvom de blev tildelt af regimer, der diskriminerede imod jøder. Dette betyder, at denne proces ikke er en del af en snedig regeringsstrategi for at overtage arabiske kvarterer i Jerusalem. Sagen repræsenterer snarere regelmæssige, juridiske procedurer, omend i en meget ladet politisk atmosfære.

De pågældende parter er privatpersoner, der har søgt at bilægge en tvist i retssystemet – en tvist, der har været i gang i årtier. Staten Israel er ikke involveret som part i sagen. Der er ikke tale om en pludselig ændring eller beslaglæggelse af ejendomsretten, omend denne sag mildt sagt er utrolig dårlig timet.

Denne sag misbruges af Israel-kritikere

Denne ejerskabshistorie afslører en anden favoritfloskel kørt frem af Israelkritikere, nemlig at Jerusalem er ”besat”, men disse kritikere undlader at underbygge, hvorfor jødiske ejendomsrettigheder ikke skal respekteres i denne del af byen? Dybest set kræver de etnisk forskelsbehandling af jøder, og at deres lovligt erhvervede og dokumenterede rettigheder ignoreres. De sammenblander en sag om private rettigheder med andre former for politik og planlovgivning.

Denne sag er ikke gyldig grund til raketregn

Sagens fakta viser, ikke overraskende, at der er en klar politisk beregning og kontekst til den igangværende konfrontation. Den nuværende voldsrunde kan ses som politisk tilskyndet af Hamas, hvor sagen udnyttes til at søge en konfrontation med Israel. Det er uheldigt, at mange medier ikke rapporterer om sagens lange historik og de juridiske, tekniske forhold, men i stedet kun fokuserer på øjeblikkets følelsesladede optik.

Juraen taler sit tydelige sprog til fordel for Israel. Men i DJV er vi ikke ufølsomme over for den menneskelige smerte, som findes på begge sider af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Sagen er i skrivende stund under endelig behandling ved israelske højesteret.

Læs den fulde analyse på engelsk af Professor Avi Bell på Kohelet.org

(Understanding the Current Sheikh Jarrah (Jerusalem) Property Dispute – Kohelet Forum)