Vi har endnu ikke mulighed for at møde fysisk til Bøn for Israel, men håber at det snart kan lade sig gøre. Men det forhindrer os ikke i at stå sammen om bøn for Israel. Følgende emner er til inspiration for bøn.
- Takkebøn for oprettelsen af staten Israel. Yom haAtzmaut –
Israels Uafhængighedsdag – blev fejret d. 16. april.
Skriften: ”Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? – Ja, Zion får veer og føder straks sine børn” (Esajas 66,8).

David Ben Gurion, Israels første premierminister, oplæser Israels Uafhængighedserklæring, 14. maj, 1948 (efter gregoriansk kalender)
- Aliyah – jødisk indvandring til Israel – vor tids største profetiske tegn.
I perioden april 2020 – april 2021 ankom 20.456 jødiske indvandrere til Israel under forhold vanskeliggjort af corona-restriktioner og karantæne.
I de sidste ti år er der kommet 262.905 jødiske indvandrere til Israel.
(kilde: Jerusalem Post 15.4. 2021)
Skriften: ”Dine børn skal vende tilbage til deres land” (Jeremias 31,17).
- Israels sikkerhed
Trusler fra
- Iran – Israel vil gøre alt for at forhindre, at Iran får atomvåben.
- Hizbollah i Sydlibanon – Irans allierede.
- Hamas i Gaza – Angriber jævnligt Israel med raketter ind over Syd-Israel.
- Islamisk Stat – IS er blevet nedkæmpet men er stadig aktiv flere steder, blandt andet ved den egyptiske Sinai-halvø, der grænser op til Israel. Talsmand for Islamisk Stat har annonceret større angreb på Israel, som vil være bevægelsens hovedmål.
Skriften: ”Intet våben, der dannes imod dig, skal nå sit mål” (Esajas 54,16).
Atomanlæg i Natanz. Israel vil ikke tillade, at Iran får atomvåben. Iagttagere mener, at Israel står bag angrebet på atomanlægget i Natanz d. 11. april. Den iranske regering lover hævn over Israel, et angreb som også kan ramme jødisk liv uden for Israel. Truslen tages meget alvorligt af Israel (kilde: TV2’s mellemøstkorrespondent Steffen Jessen).
- Dannelse af en ny regering i Israel
Præsident Rivlin har givet PM Netanyahu mandat til at forsøge at samle en nyregering.
Skriften: ”Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger”
- Timotheus 2,1).
- Bøn for alliancen mellem Israel, Danmark og Østrig om forskning og vaccineproduktion mod Covid-19
Statsminister Mette Frederiksen har fået hård kritik efterfølgende for sin rejse til Israel fra både støttepartierne og fra oppositionen.
Skriften: ”Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret” (Galaterbrevet 6,10).
- Bøn for den muslimske verden under Ramadan-måned
Den 13. april – 12. maj 2021: Ramadan- fasten i Mellemøsten og i hele den muslimske verden.
Skriften: ”Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden” (1. Timotheus 2,4).