”Herren siger: Frygt ikke! Dette er hvad I skal gøre.” (Zakarias 8,16)
Israel oplever både udfordringer og velsignelser i denne tid. Coronavirusen har vist sig at være en særlig udfordrende samfundsmæssig og politisk test samtidig med at Gaza er begyndt at sende brandballoner ind over Israels grænse igen.
Aliyah forsætter og Israel har mulighed for sin 3. fredsaftale med et arabisk land, De Forenede Arabiske Emirater. Uanset hvad man må synes om detaljerne er det helt særligt at et arabisk land anerkender Israel og åbner op for normale relationer. Det er banebrydende.
Det er de troendes bøn også. Så kom og vær med til DJV’s bede møde på tirsdag d. 18. august kl. 19.30 i Apostolsk Kirkes café, Filipavej 3 på Frederiksberg
