Messiansk påskemåltid til din menighed

 Easter 1Easter 2

Guds frelse har både fortidig, nutidig og fremtidig betydning for verden og vores individuelle liv. Påsken, hvor denne frelse blev vundet og stadfæstet, er en særlig nøgle til forståelse af disse betydninger. Derfor vil Dansk-Jødisk Venskab gerne invitere din menighed til at medvirke i et Påskearrangement, hvor vi netop med Biblen og de jødiske påsketraditioner i hånd ser på disse fortidige, nutidige og fremtidige aspekter af Påsken.

Koncept

Du skal samle et hold til at kokkerere de relativt simple opskrifter (fås af DJV) og få DJVs repræsentant i Jerusalem, Dan Herron, til at komme på besøg som ceremonimester og fortæller. Alt afhængigt af antal personer, mængde mad, dessert etc., kan måltidet laves til en ca. pris på 50 – 100 kr. pr. person.

Aftenen varer 2 til 2 ½ time sammenlagt, hvori spisningen af hovedmåltidet indgår som en festlig del.

Datoer: Vi ved, at folk rejser og har mange arrangementer i Påsken, derfor stiller vi os til rådighed i ugen forud for Påskeferien.

Vi glæder os til at fordybe os i Påskens budskab sammen med din menighed!

Tilmeldingsfrist 1. feb. 2015 til dan.herron@djvenskab.dk