Israel og kærlighedsgerninger

Indlæg om diakoni  på Dansk-Jødisk Venskabs stævne 30.10.2021

v/Kirsten Graversen, medlem af Dansk-Jødisk Venskabs bestyrelse

Bøn: Kom Helligånd og vær sammen med os nu, og giv os endnu mere del i dit hjerte for dit folk. Vi åbner os op for din tale til os, og hvordan du ønsker at bruge os til at velsigne Israel. I Jesu navn, amen.

Temaet for dette års stævne i Dansk-Jødisk Venskab er jo ”Gudsriget og Israel”, som Eva Ravn Møenbak har begrundet for os ud fra bibelen her i formiddag.

Overskriften over dette møde er ”Gudsriget og kærlighedsgerninger”. Så hvordan kan vi med kærlighedsgerninger være med til at fremme Gudsriget?

Inspirationen til DJV´s arbejde findes i Es. 40 vers 1: Trøst mit folk, trøst det. Så her opfordres vi til at bringe trøst. Og i DJV´s formålsparagraf står der, at ”Dansk-Jødisk Venskab” ser det bl.a. som sin opgave og sit formål at være i en diakonal tjeneste over for det jødiske folk”. Og ”Dansk-Jødisk Venskab” støtter socialt arbejde i Israel”.

Så man kan sige, at diakoni – eller kærlighedsgerninger – over for det jødiske folk i den grad er i DJV´s dna! Trøst mit folk, trøst det!

Det gør foreningen helt konkret ved at arbejde sammen med 4 forskellige samarbejdspartnere i Israel, nemlig ”Lone Soldier”, ”Orr Shalom”, Ahavat Kol Israel (AKI) samt ”Jewish Agency”, og vi skal se videohilsner fra dem, hvor de fortæller om deres arbejde, så I kan få et indtryk af, hvad de gaver, som formidles gennem DJV, bliver brugt til. I vil også kunne læse om flere af dem i oktoberbladet.

Helt konkret vil vi gøre det sådan, at jeg først overordnet vil fortælle lidt om diakoni, og så vil der derefter være fokus på samarbejdspartnerne én af gangen. Nogle af videoerne er med danske undertekster, og til de andre har vi lavet en oversættelse, som vi vil læse højt.

Den bibelske begrundelse for diakoni

Man kan spørge: Hvad er diakoni? Og det ved vi ret konkret, for det er et af de bedst belyste emner i Det nye Testamente. Ordet forekommer over 100 gange.  Men det er vigtigt at forstå, at Det nye Testamente bruger ordet i en noget anden betydning, end vi normalt gør.

 I daglig tale forstår vi diakoni som ”kirkeligt socialt arbejde”. I NT betyder ordet ”at gå imellem”, ”at være taget i tjeneste” eller ”at være sendt med fuldmagt”   

Det vil sige, at en diakon er én, der af en anden har fået til opgave at gå imellem den anden og en tredje, for at fuldføre den andens gerning overfor den tredje. Eller sagt med andre ord: En diakon har af Gud fået en opgave, som diakonen skal udføre på Guds vegne over for næsten. En diakon kan således være:

1. En budbringer (jeg har noget, jeg skal fortælle dig),

2. En agent (jeg vil gerne gøre noget, for vi er Kristi legeme og dermed hans hænder og fødder i denne verden) eller

3. En tjener, der skal tage sig af gæsten på værtens vegne (gentag).

Jeg elsker den formulering. Prøv at tænke tanken: du glæder dig til at få gæster, du gør alt klart, og du tænker på, hvordan du kan gøre det så godt som muligt, og hvad du kan servere for gæsten. Du gør dig umage, og du bruger både dine midler og dine evner på at yde dit allerbedste.

At udøve diakoni er at tage sig af næsten på værtens (nemlig Guds) vegne, vi gør det så godt vi kan med det vi har og er, og hvad vi har fået givet. Man kan sige, at vi formidler Guds kærlighed i ord og handling!

I den danske oversættelse af biblen gengives diakoni som oftest med ”at tjene” eller at være ”en tjener”. Det er også korrekt, blot skal man huske, at vægten ikke kun ligger på tjenesten, men nok så meget på, at tjeneren har et mandat fra en anden, nemlig fra Gud selv.

At være diakon eller at være i diakoni er at have et mandat til at udføre mandatgiverens vilje i forhold til bestemte mennesker. Det er den almene betydning af det bibelske udtryk diakoni.

Diakoni i forholdet til Israel

Som jeg nævnte i indledningen, så findes inspirationen til DJV´s arbejde i

 Esajas 40,1: Trøst mit folk, trøst det! Siger jeres Gud

I dette ord har vi et mandat til en diakonal hjælpetjeneste over for det jødiske folk.

Trøst mit folk, trøst det! Gud kender Israels trængsler og sår og beder sin menighed om at trøste – om at bringe lægedom. Næppe noget folk har oplevet så megen forfølgelse og terror bare på grund af sin etnicitet. Derfor har de brug for trøst. De har brug for at mærke, at der er nogen, der vil dem det godt.

Jøderne har en smertelig historie, som kirken har et medansvar for. Man kan tale om en såret folkesjæl. Og derfor kan vi heller ikke som kristen kirke prædike med ord, hvorimod gerninger taler højt, for ”jøder kræver tegn”. Som det er sagt i anden sammenhæng: Prædik evangeliet, om nødvendigt brug ord. Vi som kristen menighed er nu Jesu legeme, hans hænder og fødder, og kan helt konkret være med til at bringe trøst ved at prædike uden ord.

 Esajas 57,14: Og han sagde: Byg vej, byg vej og ban den, fjern hindringer fra mit folks vej!

Byg vej og fjern hindringer. Kan det siges mere nøjagtigt, hvad det jødiske folk har brug for? Det er Guds indtrængende opfordring til os som Hans menighed på jord.

I to tusind år havde jøderne ikke noget hjemland, men selv efter staten Israels oprettelse d. 14. maj 1948 er der mange hindringer for det jødiske folk. Derfor opfordrer Gud sin menighed til at fjerne hindringer og både bygge og bane en vej gennem al modstanden. For desværre var det jo ikke kun aktuelt på Esajas´ tid for 2800 år siden, men det er stadig højaktuelt, at der er behov for at fjerne hindringer.

Der er masser af nød og behov i Israel også i dag, og der er brug for at bygge vej, at lette behovene i hverdagen og at fjerne nogle af de hindringer, der så massivt møder mange i det jødiske folk.

Rom. 15,26-27: Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fællesgave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. De har besluttet det, og de står også i gæld til dem; for når de som hedninger har fået del i deres åndelige goder, skylder de også at hjælpe dem med materielle goder.

Vi kristne har fået del i Israels åndelige goder, vi har fået Guds Ord fra dem, og ikke mindst blev Jesus født og levede som jøde i Israel. Derfor er det også helt naturligt, at vi ønsker at give noget tilbage, nemlig både en økonomisk og praktisk hjælp til nogle af de store behov, som ellers ikke ville blive opfyldt.

Disse skriftsteder viser, hvad Gud påbyder os som sin menighed at gøre i forhold til Israel.

Chesed 

Der findes et skønt ord på hebraisk, som forekommer 248 gange i den hebraiske bibel, nemlig ordet ”chesed”, som ikke direkte kan oversættes til dansk, men som betyder barmhjertighed, nåde, medlidenhed, troskab, kærlighed. Det har Gud vist sit folk, og den samme indstilling ønsker Han, at vi skal have. Det er centralt i jødisk etik og betragtes af mange som den væsentligste dyd. I DJV ønsker vi at vise chesed over for Israel.

Tikun Olam

Man møder den samme tanke i det jødiske begreb Tikkun Olam, som bogstaveligt betyder ”at reparere verden”. Hver gang der gøres noget til næstens gavn, bliver verden så at sige en lille smule ”repareret” til at blive, hvad den oprindelig var tænkt at være.

Sammenfattende kan vi derfor sige: Kaldet til diakoni eller kærlighedsgerninger over for Israel er givet som et bibelsk mandat. Derfor støtter DJV på forskellige måder diakonalt arbejde i Israel, som vi nu skal se.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler. Bogmærk permalinket.